EnergiWatch

Oliepriserne stiger forud for Deltas ankomst

Olieproducenter i Den Mexikanske Golf har evakueret 183 faciliteter, hvilket sender olieproduktionen ned og priserne op.

Foto: RUSSELL CHEYNE/REUTERS / X02429

Oliepriserne stiger torsdag morgen, hvor oliearbejdere er blevet evakueret fra olierigge i Den Mexikanske Golf forud for orkanen Deltas ankomst. Svage udsigter til en amerikansk hjælpepakker skaber dog bekymringer om efterspørgslen på brændstof, som derfor sætter loft over prisstigningerne.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 42,10 dollar mod 41,42 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 39,99 dollar mod 39,34 dollar onsdag eftermiddag.

Olieproducenter i Den Mexikanske Golf har evakueret 183 faciliteter, og olieproduktionen er dermed faldet med næsten 1,5 mio. tønder om dagen forud for orkanen Deltas ankomst.

Orkanen ventes at nå kategori 3.

Håbet om en hjælpepakke til den amerikanske økonomi svinder, nu hvor ansatte i Det Hvide Hus ifølge Reuters også siger, at forhandlingerne om en hjælpepakke er taget af bordet - en dag efter at den amerikanske præsident afviste en hjælpepakke før efter præsidentvalget.

Udeblivelsen af en hjælpepakke kommer, samtidig med at tal fra den amerikanske regering onsdag ifølge Reuters viste, at olieefterspørgslen hos amerikanske raffinaderier er 13,2 pct. lavere end sidste år.

"En sammenstykket tilgang til den amerikanske finansstimulus vil næppe ændrer de nedadgående forventninger til efterspørgslen på olie," skriver Vivek Dhar, der er råvareanalytiker i ANZ, i et notat ifølge Reuters.

De amerikanske benzinlagre faldt ifølge Reuters mere end ventet sidste uge, og også destillatlagrene faldt. I samme periode er olielagrene dog steget med 501.000 tønder.

Der er derfor et øget pres på, at den globale olieproduktion bør nedskæres, nu hvor efterspørgslen halter efter, skriver Vivek Dhar ifølge Reuters.

Råvareanalytikeren spår, at Brent-olien i gennemsnit vil koste 41 dollar i årets fjerde kvartal.

Chevron overtager tronen som USA's største olieselskab

Fortsætter strejken må Equinor standse Sverdrup-produktionen 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs