EnergiWatch

Milliard-udbygning af Nordens største raffinaderi droppes efter klimaprotester

Udbygningen af olieselskabet Preems raffinaderi i Lysekil ville koste 10,6 mia. DKK og øge CO2-udledningen med over en mio. ton om året. Greenpeace kalder det en sejr for klimabevægelsen, mens Preem siger, at det er en ren kommerciel beslutning.

Preemraff Lysekil er det største raffinaderi i Norden. Nu er planerne om at udbygge det med kapacitet til omdannelse af HFO til benzin og diesel blevet skrinlagt. Foto: Preem

Er udbygning af olieindustri foreneligt med stramme klimamål?

Spørgsmålet ruller henover jordkloden i disse år og i sidste uge kom en form for svar fra Sverige.

Der besluttede olieselskabet Prem nemlig at skrinlægge udbygningen af nordens største raffinaderi, Preemraff Lysekil små 15 km. nord for Göteborg.

Udbygningen ville koste omkring 15 mia. SEK (10,6 mia. DKK) og ville gøre Preemraff Lysekil i stand til at omdanne 2,5 mia. ton HFO, også kaldet brændselsolie eller raffinaderi-residualer, til benzin og diesel om året. Preem havde søgt om tilladelse helt tilbage i 2016, men i sidste vendte de pludselig på en tallerken og trak ansøgningen tilbage med den officielle begrundelse, at udbygningen ikke gav mening kommercielt.

"Afmonteringen af projektet er en kommerciel beslutning, som er baseret på en afvejning af projektets rentabilitet og tekniske gennemførlighed. Beslutningen om at afvikle projektet gør ansøgningen fra 2016 forældet," noterede den nyudnævnte topchef for Preem, Magnus Heimburg, i en kortfattet pressemeddelelse, der landede i svenske journalisters indbakke som en bombe.

Betændt sag

Preemraff Lysekil er allerede nordens største raffinaderi med en kapacitet på processering af 220.000 tønder råolie om dagen, men udbygningen ville sende CO2-udledningen fra anlægget på himmelflugt.

Preem meddelte selv, at behandlingen af den tykke HFO-olie ville fordoble anlæggets CO2-udledning fra 1,7 mio. til 3,4 mio. ton om året. Det ville gøre anlægget til Sveriges suverænt største enkeltudleder, da det ville stå for omkring 17 pct. af hele landets CO2-udledning.

Det faktum gjorde udbygningen til en betændt sag, og der har lige siden være store og tiltagene folkelige og politiske protester mod projektet, da modstandere mente, at udbygningen var uforenelig med Sveriges målsætning om CO2-neutralitet i 2045.

Preems planer om at installere et CCS-anlæg, der kunne opfange 500.000 ton CO2 om året fra 2025 gjorde ikke meget for at dæmpe gemytterne hos modstandere.

På politikernes bord

Vejen for udbygningen var ellers banet.

Naboer, samt naturfrednings- og miljøorganisationer havde fået bragt spørgsmålet om Preems udbygning for højesteretten for miljø- og natur, der i sommer konkluderede, at der ikke kan findes hjemmel i Sveriges klimamål til at sige nej til individuelle projekter.

Og i midten af september besluttede Lysekil Kommune, hvor Preemraff Lysekil er den største arbejdsgiver, sig for ikke at benytte sig af det kommunale veto.

Dermed skulle regeringen nu tage en endelig beslutning om, hvorvidt Preems udbygning skulle have grønt løs. Det var et spørgsmål, som splittede partierne, og man kunne derfor næsten høre et lettelsens suk fra Riksdagen, da Preem selv trak ansøgningen tilbage, og regeringen ikke længere skulle være tungen på vægtskålen.

"Hvordan ville Sverige være i stand til at nå sine klimamålen, hvis der blev givet tilladelse til en aktivitet, der ville øge udledningen med mere end en million ton om året? Det ville uden tvivl have gjort det meget vanskeligere for os at nå," sagde miljøminister, Isabella Lövin (MP), til SVT som reaktion.

I et dansk perspektiv står vi ved samme skillevej, hvor vi skal træffe en afgørelse for, hvorvidt produktionen og udledningen skal forlænges og udvides

Klima- og miljøpolitisk leder i Greenpeace Danmark, Helene Hagel

En sejr for klimabevægelsen

Preem siger, at de vil vende sig mod produktion af biobrændstoffer i stedet ansporet af regeringens øgede fokus på diverse støtteordninger til en vordende svensk industri for biobrændstof.

Upåagtet af Preems forklaringer har modstandere af projektet været hurtig til at notere Preems skrottede planer om udbygning som en ubetinget sejr for klimaet.

"Hvilken stor sejr for klima- og miljøbevægelsen," skrev aktivisten Greta Thunberg som reaktion.

En af de seneste større protester var, da Greenpeaces formåede at blokere raffinaderiet i knap tre døgn for tre uger siden ved at blokere indgangen til havnen med skibet Rainbow Warrior og ved at kravle op i kraner.

"Som fælles bevægelse ser vi det her som en kæmpe sejr. Det har været en lang kampagne med mange forskellige indsatser på tværs af mange forskellige aktører. Det har været en kamp, som vi er meget stolte af," siger klima- og miljøpolitisk leder i Greenpeace Danmark, Helene Hagel.

doc7cnmy11udic48dsq4cu.jpg
Greenpeace blokerer olietankeren Grena Knutsens adgang til raffinaderiet i Lysekil. Foto: PR / Greenpeace / Andrew McConnell/Greenpeace NORDIC - Denmark, Finland, Sweden, Norway

Næste stop Nordsøen

Preems beslutning om at skrinlægge planerne om udbygning giver Greenpeace i Danmark blod på tanden, når det gælder bevægelsens kamp for at stoppe den 8. udbudsrunde i Nordsøen.

"Der er en lige linje mellem olieudvindingen i Nordsøen og Preems raffinaderi. Ikke bare som symbol på en olieindustri, der udvider udledningen på et tidspunkt, hvor den eksisterende udledning allerede er alt for stor, men også i bogstavelig forstand. Sverige har ingen olieproduktion, mens store dele af den olie, som vi i Danmark udvinder bliver behandlet på netop det raffinaderi," siger Helene Hagel:

"I et dansk perspektiv står vi ved samme skillevej, hvor vi skal træffe en afgørelse for, hvorvidt produktionen og udledningen skal forlænges og udvides, eller om vi skal sige nej til de fossile selskaber og påbegynde afviklingen. Der er rigeligt med paralleller mellem de to projekter," siger den klima- og miljøpolitiske leder.

Det her er en beslutning, som er truffet på en fuldstændig kommerciel baggrund

Adm. direktør i Preem, Magnus Heimburg

Kan ikke betale sig

Konfronteret med de mange klimaprotester afviste Preems adm. direktør, Magnus Heimburg, at det har haft en indvirkning på selskabets beslutning.

"Det her er en beslutning, som er truffet på en fuldstændig kommerciel baggrund," sagde han til SVT, da Preem trak ansøgningen tilbage.

Og på trods af at Greenpeace ikke er bleg for sammen med resten af klima- og miljøbevægelse at tage æren for de droppede planer i Lysekil, vurderer Helene Hagel, at der sagtens kan være noget om snakken.

"Når Preem siger, at det ikke kan betale sig, så tror jeg faktisk på dem. For det er bare en super dårlig forretning at blive ved med at investere fossilt, og det er jo også tilfældet i Nordsøen. Det er enormt dyrt, usikkert og risikabelt at poste penge i ny oliejagt. Især for staten," siger Helene Hagel.

I sidste uge kunne EnergiWatch beskrive, hvordan statens indtægter fra Nordsøolien frem mod 2037 bl.a. på grund af skatterabatter til olieselskaber, produktionsfald og fald i olieprisen er skrumpet ind til et mindre milliardbeløb og i værste fald et milliardunderskud.

"Personligt er jeg ret overbevist om, at ansøgerne til 8. udbudsrunde i sidste ende kommer til at trække ansøgningen simpelthen fordi, at det ikke er kommercielt attraktivt. Olieselskaberne sidder jo og studerer på de sammen regnestykker, som jeg kigger på," siger Helene Hagel.

Ikke stor folkelig modstand

Protesterne mod udbygningen af Preems raffinaderi blev anført af miljøorganisationer som Greenpeace og Naturskyddsföreningen, men havde allerede fra starten af en lokalforankring.

Når man følger jeres kamp mod en 8. udbudsrunde, kan man få det indtryk, at den modstand ikke er særlig rodfæstet i den brede danske befolkning på trods af, at Danmark har strammere klimamål end Sverige. Hvorfor er det tilfældet?

"Først og fremmest mener jeg, at der er en bevægelse. For en håndfuld år siden da der var den 7. udbudsrunde, var det fuldstændig umuligt at råbe medier og regeringen op, men nu er der i det mindste en diskussion i gang. Og så tror jeg bare, at de færreste danskere ved, at Danmark er den største olieproducent i EU," siger Helene Hagel:

"Før du kan starte en folkelig modstand mod dansk olieproduktion, er du først og fremmest nødt til at fortælle, at der er en olieproduktion, og at hvis du tager ud i Nordsøen, så er der altså ikke havvindmøller, men boreplatforme, over det hele. Det er en ny dagsorden og en problematik, som ikke er blevet kultiveret i Danmark."

Det er de fire olieselskaber Total, Ardent Oil, Lundin Norway og Mol Dania, har ansøgt om lov til at lede efter nye olie- og gasforekomster i Nordsøen i den 8. udbudsrunde.

Går udbudsrunden igennem efter de foreliggende betingelser, kan den potentielt føre til produktion i den danske Nordsø frem til 2056. Ifølge EnergiWatchs oplysninger er en beslutning om 8. udbudsrunde nært forestående.

Stor svensk CCS-satsning skudt i gang

Millioner til grønt brændstof i Gøteborg

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere