Oliepriserne falder efter prisnedsættelse fra Saudi-Arabien

En tønde Nordsøolie blev mandag aften handlet til 42,03 dollar, hvilket var 1,5 pct. lavere end mandag eftermiddag.
Foto: Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
AF RITZAU FINANS

Oliepriserne faldt mandag, da saudiaraberne har sat priserne ned på olie til Kina - det laveste i fem måneder.

Det skriver Reuters.

En tønde Nordsøolie blev mandag aften handlet til 42,03 dollar, hvilket var 1,5 pct. lavere end mandag eftermiddag. Og prisen på en tønde har ikke været så lav siden slutningen af juli.

For den amerikanske referenceolie, WTI, var faldet på 1,7 pct. til 39,10 dollar per tønde, efter at have været ned i 38,55 dollar, hvilket er det laveste niveau siden den 10. juli.

Det er usikkerheden om den kinesiske efterspørgsel, der presser priserne.

Kina, der er verdens største olieimportør, har ellers støttet priserne med rekordkøb. Men nu er der blevet sat en prop i oliestrømmen, skriver Reuters.

"Der er så mange usikkerheder med hensyn til den kinesiske økonomi og deres forhold til vigtige industrialiserede lande - både med USA - og i disse dage - også med Europa," siger Keisuke Sadamori, direktør i International Energy Agency (IEA) til Reuters, og fortsætter:

"Det er ikke meget optimisme i en sådan situation. Og det kaster en vis skygge over vækstudsigterne."

Saudi-Arabien sænker olieprisen

Oliepriser falder selv om producenter tærer på olielagrene 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også