Oliepriser fortsætter med at sive lidt

Oliepriserne er torsdag morgen faldet yderligere tilbage efter et større fald i priserne onsdag, hvor en styrkelse af dollar var med til at lægge pres på priserne.
Foto: Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
AF RITZAU FINANS

Priserne bliver ifølge Reuters også holdt nede af et fald i det amerikanske benzinforbrug samt tegn på, at genrejsningen efter coronapandemien stadig møder modgang.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 44,47 dollar mod 44,92 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 41,60 dollar mod 41,95 dollar onsdag eftermiddag.

Onsdag faldt oliepriserne med mere end 2 pct. og blev dermed trukket til det laveste niveau i omtrent en måned, oplyser Reuters.

Data fra de private arbejdsgivere i USA viste onsdag, at der i august blev ansat færre end ventet for anden måned i træk. Det er med til at fodre frygten for, at det økonomiske opsving halter.

Samtidig advarer analytikere om, at kommende vedligeholdelsesarbejder på raffinaderier samt afslutningen af sommerkørselssæsonen vil begrænse olieefterspørgslen, skriver Reuters.

En analytiker, som Bloomberg har talt med, er dog ikke bekymret for et større fald i oliepriserne herfra.

"Oliepriserne har været fastlåst inden for et interval i for lang tid nu, hvilket har en tendens til at gøre investorerne lettere nervøse. Jeg ser dog ikke et vedvarende fald i priserne herfra, da der er tungtvejende faktorer, som understøtter oliepriserne," siger Vandana Hari, grundlægger af Vanda Insights, til Bloomberg News og peger på et fortsættende fald i de amerikanske olielagre.

Der er også fokus på nyt om udbudssituationen. Her forlyder det, at Irak muligvis søge en to måneders forlængelse af nedskæringer i udbuddet for at kompensere for, at landet i en periode har pumpet mere olie op, end det aftalte kvoter.

Ifølge Bloomberg News havde Irak lovet at kompensere for det med lavere udbud i løbet af august og september, men det ser ud til, at landet har brug for længere tid.

Opec+ har fortsat begrænsninger på olieproduktionen. Den aftalte reduktion er på 7,7 mio. tønder per dag indtil december.

Danmarks olieindtægter er lavere end nogensinde

Sass Larsen udpeget til bestyrelsen i statens olieselskab 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også