Orkanen Laura hiver produktionen af Brent-olie op

Oliepriserne stiger onsdag morgen, idet den tropiske orkan Laura nær Den Mexicanske Golfkyst kræver større produktion af den europæiske Brent-olie.
Foto: Jan Unger
Foto: Jan Unger
AF RITZAU FINANS

På trods af, at orkanen truer produktionen af den amerikanske WTI-olie, løftes olieprisen af en industrirapport, som viser en positiv fremgang i den amerikanske olieefterspørgsel.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 45,99 dollar mod 45,82 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 43,36 dollar mod 43,07 dollar tirsdag eftermiddag.

USA's energiindustri forbereder sig lige nu på, at orkanen Laura - en orkan i kategori tre - rammer fastlandet sent onsdag eller tidligt torsdag, skriver Bloomberg News.

Olieproducenter nær det udsatte område har været nødsaget til at skære produktionen med 1,56 mio. tønder per dag, hvilket svarer til 84 pct. af al produktion i Den Mexicanske Golfkyst.

Det har medført et opsving i den europæiske Brent-olie, og ifølge Bloomberg News er fragtraterne for tankskibe, som skal transportere olie fra Europa til USA, allerede stigende.

"Orkanen vil kun have en kortvarig positiv effekt på olieprisen, men den tid kan blive forkortet yderligere, hvis skaden på Texas og Louisianas kyster er så stor, at olieefterspørgslen bliver påvirket i en længere periode," siger Edward Moya, som er seniormarkedsanalytiker i Oanda, til Reuters.

Samtidig understøttes den amerikanske WTI-olie af en rapport fra The American Petroleum Institute (API), som viser et fald i den amerikanske oliebeholdning på 4,52 mio. tønder samt et fald på 6,39 mio. tønder i benzinbeholdning i sidste uge, oplyser Bloomberg News.

Positive nyheder fra handelsaftalen mellem USA og Kina er også med til at trække oliepriserne i en positiv retning.

Embedsmænd fra både Kina og USA bekræfter deres engagement til at indlede fase 1 i handelsaftalen, hvilket danner basis for en øget handelsstrøm mellem verdens to største olieforbrugere i den nærmeste fremtid.

Olieselskab lukker norsk kontor og varsler reduktion af ansatte

Oliepriserne presses fra begge sider af orkaner og Covid-19

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også