Oliepriserne falder efter Opec-kommentar

Skuffende lagertal og advarsel fra Opec om mulig skifte i efterspørgslen giver olieprisen et lille nøk ned.
Foto: ANGUS MORDANT/REUTERS / X06552
Foto: ANGUS MORDANT/REUTERS / X06552
RITZAU FINANS

Oliepriserne falder en smule torsdag morgen, efter at Organisation af Olieeksporterende Lande (Opec) har advaret om, at bedringen i efterspørgslen kan vende, hvis coronakrisen trækker ud.

Samtidig faldt de amerikanske olielagre mindre end ventet sidste uge.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 45,01 dollar mod 45,03 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 42,49 dollar mod 42,55 dollar onsdag eftermiddag.

De amerikanske olielagre faldt i uge 33 for fjerde uge i træk, samtidig med at nettoimporten steg, skriver Reuters.

Dog faldt olielagrene blot med 1,6 mio. tønder, hvor der ifølge en rundspørge fra Reuters var ventet et fald på 2,7 mio. tønder.

Analytikerne venter, at de aftagende olielagre vil vare ved.

"Vi venter, at de samlede olielagre vil fortsætte mod deres gennemsnitlige niveau for de seneste fem år i de kommende uger, mens den amerikanske olieproduktion er holdt nede," skriver Capital Economics i et notat ifølge Reuters.

Brændstofefterspørgslen var i de seneste fire uger 14 pct. lavere end samme periode sidste år, viser tal fra det amerikanske energiministerium, EIA, ifølge Reuters.

Den globale efterspørgsel ventes dog at ramme samme niveau som før coronakrisen allerede i årets fjerde kvartal, lød vurderingen fra Saudi-Arabiens energiminister onsdag ifølge Reuters.

Vurderingen kom i forbindelse med et virtuelt møde mellem Opec og allierede producenter som Rusland - samlet kendt som Opec+ - omkring overholdelsen af den samlede organisations nedskæringsaftale.

Ministeren rådede ved samme lejlighed andre olieproducerende partnere til at imødekomme en ny aftale om at skære i olieproduktionen.

Opec+ venter, at en forlænget andenbølge af coronavirusset vil udgøre en stor trussel for bedringen på oliemarkedet. Det fremgår af et udkast til en meddelelse, som Reuters er i besiddelse af.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også