EnergiWatch

Olien på vej mod anden uge i træk med fremgang

Tegn på genopretning i energiefterspørgslen opvejer en mere pessimistisk rapport fra Det Internationale Energiagentur, IEA.

Foto: Jan Unger

Olieprisen ligger fredag næsten uændret i forhold til torsdag eftermiddag, men er på vej mod den anden uge i streg med fremgang, idet tegn på genopretning i energiefterspørgslen opvejer en mere pessimistisk rapport fra Det Internationale Energiagentur, IEA.

Det skriver Bloomberg News.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 45,06 dollar mod 45,07 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 42,30 dollar mod 42,34 dollar torsdag eftermiddag.

IEA ser lavere olieefterspørgsel efter pres på luftfarten

Priserne har i denne uge ifølge Reuters været understøttet af tal fra den amerikanske regerings olie-, benzin- og destillatlagre, der viste et fald i sidste uge, idet raffinaderierne øgede produktionen og efterspørgslen efter olieprodukter steg.

"Situationen er forbedret noget, men markedsdynamikkerne er fortsat mindre end fantastisk," siger Rober Yawger, der er chef for energifutures hos Mizuho Securities, ifølge Reuters, og han tilføjer, at markedet er overforsynet.

Chevron går ind i atomkraft

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere