EnergiWatch

Tyrkiet tyer til LNG frem for russisk gas

I løbet af årets første seks måneder har Tyrkiet gjort sig langt mindre afhængig af gas fra Rusland.

Foto: Stoyan Nenov/Reuters/Ritzau Scanpix

Mens den tyrkiske import af russisk gas faldt med 41 pct. i løbet af første halvår, steg importen af LNG – flydende naturgas – med 43 pct.

Det viser nye tal fra Eurostat, som mediet Montel beskriver onsdag.

I 2018 var Tyrkiet ellers den næststørste kunde hos det statsejede russiske olie- og gasselskab Gazprom, kun overgået af Tyskland. Udviklingen er også kuriøs set i lyset af, at Rusland i januar satte gang i gasforbindelsen Turkstream, som løber direkte fra Rusland til Tyrkiet.

Alligevel er tyrkerne altså i stigende grad tilbøjelige til at sikre gasforsyningen andetsteds fra. En del af forklaringen er givetvis, at gas fra russiske gasrørledninger har ligget på et noget højere niveau end LNG-priserne under corona-krisen, hvor sidstnævnte har været udsat for et regulært priskrak.

Tyrkiet importerede 4,7 mia. kubikmeter russisk naturgas i løbet af første halvår, mens landet i samme periode modtog 10,2 mia. kubikmeter LNG-gas. Det er mere, end Tyrkiet modtog hele sidste år.

 

Ny russisk gasledning giver bekymring

Kampen om naturgas tager fart og øger spændingerne i det østlige Middelhav

Krise omkring gasrørledning optrappes efter ny USA-lov

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere