Equinor møder kritik for sin oliepris-fremskrivning

Det er ikke alle, der forstår, at det norske olieselskab Equinor arbejder ud fra en prisfremskrivning, som ikke er kompatibel med Paris-aftalen.
Foto: Ntb Scanpix/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Ntb Scanpix/Reuters/Ritzau Scanpix

Da Equinor i fredags fremlagde sine resultater for andet kvartal af 2020, overgik den norske oliegigant analytikernes forudsigelser med et justeret resultat efter skat på 646 mio. dollar (4,1 mia. kr.).

Havde selskabet lagt en lavere oliepris til grund for sine fremskrivninger, ville det imidlertid have været nødsaget til at foretage store nedskrivninger på værdien af sine aktiver. For hvor globale konkurrenter som Shell og BP f.eks. regner med en langsigtet oliepris på henholdsvis 55 og 60 dollar, forventer Equinor en pris på 80 dollar allerede i 2030.

Topchef Eldar Sætre har erkendt, at fremskrivningen afhænger af, at verden ikke lever op til tograders-målet i Paris-aftalen, og det får nu kritik fra SV-politikeren Lars Haltbrekken, der er medlem af Stortinget i Norge.

"Jeg er mildt sagt overrasket over, at statens eget olieselskab lægger en oliepris til grund, som forudsætter, at verden ikke når sine klimamål. Equinor indgår med dette et væddemål mod Paris-aftalen og de helt nødvendige CO2-reduktioner," siger han til mediet Dagens Næringsliv.

Equinors informationsdirektør, Bård Glad Pedersen, siger til Dagens Næringsliv, at Equinor ikke kan basere sine fremskrivninger på forhåbninger, ligesom han afviser, at der er tale om et væddemål imod Paris-aftalen, idet Equinor som selskab arbejder efter en række forskellige klimaambitioner.

Equinors amerikanske hovedpine fortsætter  

Equinor leverer overraskende milliardoverskud midt i corona-krisen

Equinor vil bygge flydepark på 800 MW i 2023 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også