Oliepriserne løftes af stort fald i amerikanske olielagre

Mens markedet venter på nyt om en eventuel forlængelse af produktionsnedskæringen sender et amerikansk fald prisen let i vejret.
Foto: NICK OXFORD/REUTERS / X03416
Foto: NICK OXFORD/REUTERS / X03416
RITZAU FINANS

Oliepriserne stiger onsdag morgen efter et større fald i de amerikanske olielagre end ventet. Samtidig afventer markedet resultatet af Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, og andre olieproducerende landes møde onsdag om den samlede gruppes fremtidige olieproduktion.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 43,09 dollar mod 43,02 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 40,48 dollar mod 40,37 dollar tirsdag eftermiddag.

De amerikanske olielagre faldt i sidste uge med 8,3 mio. tønder mod et ventet fald på 2,1 mio. tønder, viser tal fra industriorganisationen American Petroleum Institute ifølge Reuters.

De officielle tal for de amerikanske olielagre offentliggøres onsdag kl. 16.30 af det amerikanske energiministerium, EIA.

Markedet afventer nu resultatet af onsdagens møde mellem Opec og organisationens tilsynsråd.

"Markedet vil være spændt på, om større produktionsnedskæringer vil fortsætte en måned mere, eller om gruppen vil fastholde sin oprindelige plan og lette nedskæringerne," skriver ING Economics i en meddelelse ifølge Reuters.

"De fleste indikatorer peger på sidstnævnte med et øget fokus på overholdelse (af nedskæringsaftalen, red.) og kompensationsnedskæringer," fortsætter meddelelsen.

Opec og andre olieproducerende lande som Rusland - samlet kendt som Opec+ - skal onsdag beslutte, hvorvidt den samlede gruppe vil forlænge produktionsnedskæringerne på 9,7 mio. tønder om dagen eller lette nedskæringerne til 7,7 mio. tønder om dagen.

Oliepriserne ventes at ligge i niveauet 40 dollar per tønde, mens der fokuseres på udfaldet af dagens Opec-møde, siger Kim Kwang-rae, der er råvareanalytiker i Samsung Securities, til Reuters.

Opec venter, at den globale olieefterspørgsel vil stige med 7 mio. tønder om dagen i 2021, i takt med at verdensøkonomien igen kommer på fode - dog vil det stadig være under niveau sammenlignet med 2019. Det fremgår af organisationens månedsrapport ifølge Reuters.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også