Petrofac hårdt ramt af Covid-19 og prisfald på olie

Maersk Drilling-partneren falder yderligere 10 pct. på børsen efter selskabets markedsopdatering, hvor der berettes om en betydelig finansiel påvirkning af coronakrisen.
Foto: Ho/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Ho/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Den britiske leverandør af løsninger og services til olieindustrien Petrofac, som danske Maersk Drilling sidste år hyrede som underentreprenør på en stor kontrakt med olie- og gasefterforskningsselskabet Seapulse, er ligesom så mange andre selskaber i den industri hårdt ramt af sundhedskrisen og det store fald i oliepriserne.

"Covid-19-pandemien og det skarpe fald i oliepriserne har i betydelig grad påvirket vores finansielle performance og nye ordrer i første halvdel af året," siger selskabets administrerende direktør, Ayman Asfari, i en markedsopdatering onsdag, som har sendt Petrofac-aktien ned med 10 pct. på børsen i London.

Området "Engineering & Construction" er blevet særligt hårdt ramt som følge af de svækkede markedsforhold, og her venter selskabet en omsætning i første halvår på kun 1,6 mia. dollar mod 2,3 mia. dollar i samme periode sidste år.

Faldet er drevet af Covid-19-relaterede projektomkostninger, oplyser selskabet, som i den del endvidere kun venter en margin for halvåret på 2,0 til 2,25 pct. Til sammenligning havde analytikerne hos finanshuset Jefferies her estimeret en margin på 4 pct., skriver Bloomberg News.

Også Petrofacs serviceforretning er påvirket, og selskabet har for at kompensere for udviklingen sat gang i omfattende besparelser. Målet er at få gennemført omkostningsreduktioner på 125 mio. dollar i 2020 og op til 200 mio. dollar i 2021.

"Det er uklart, hvor længe Covid-19 og lave oliepriser vil fortsætte med at forstyrre aktiviteten i markedet og påvirke vores forretningsmæssige udvikling. Som et resultat er 2020-prognosen for omsætning og margin fortsat suspenderet."

"Men vi har stor tiltro til, at de gennemførte tiltag til at styrke balancen, investere i vores kernekompetencer og reducere omkostningerne vil positionere os bedst muligt, til når der kommer en bedring i markedet," skriver selskabet.

Petrofacs aktie er i år faldet 49 pct.

Maersk Drilling tager to partnere med i storkontrakt med Seapulse

Hårde tider i olieindustrien får Maersk Supply Service til at sælge to ældre skibe 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også