GE vil lave strøm i stor stil fra flare-gas

Den amerikanske energikoncern mener at kunne levere 3,3 GW strøm til det irakiske marked ved at fange den overskudsgas, som bliver brændt af i forbindelse med olieproduktionen.
Irak er under pres fra bl.a. USA til at gøre sig mindre energiafhængig af Iran. En af måderne kan være af indfange den gas, der normalt bliver brændt af, og i stedet bruge til i strømforsyningen. | Foto: Raheb Homavandi/Reuters/Ritzau Scanpix
Irak er under pres fra bl.a. USA til at gøre sig mindre energiafhængig af Iran. En af måderne kan være af indfange den gas, der normalt bliver brændt af, og i stedet bruge til i strømforsyningen. | Foto: Raheb Homavandi/Reuters/Ritzau Scanpix

Flaring har omkostninger. Både for omgivelserne, fordi det udleder store mængder drivhusgasser, når man brænder gas direkte op i atmosfæren. Men også for rentabiliteten af den olieproduktion, den er forbundet med – fordi gassen selvsagt ikke bliver brugt til at dække noget energibehov.

Den bliver tværtimod futtet af. Enten fordi den ikke kan sælges til ordentlig pris, eller – som oftest – af sikkerhedsmæssige årsager. Med andre ord er flaring som udgangspunkt kun forbundet med tab.

Det vil den amerikanske energikæmpe GE imidlertid forsøge at lave om på.

30 til 40 procent

Således indgår GE i forhandlinger med irakiske myndigheder om at gøre brug af noget af den gas, som normalt ville blive flaret.

I stedet vil GE producere strøm ved hjælp af gassen. Irak har således planer om at indfange 1,2 mia. kubikmeter gas per dag, og her ser GE sig selv som en oplagt aftager.

Det skriver mediet S&P Global.

Ved at indfange 30 til 40 pct. af den gas, der bliver brændt af fra Iraks olieproduktion – den næststørste i verden – mener GE at kunne levere 3,3 GW strøm. I samme forbindelse meldes GE desuden interesseret i at indgå i VE-projekter i Irak.

Flad kurve i Danmark

I dansk sektor har mængden af flaring – set relativt i forhold til produktionen – ligget i det samme leje de seneste par år. I den danske Nordsø var det fra Gorm-feltet, der i fjor blev flaret mest.

Her blev der i forbindelse med olie- og gasproduktionen brændt 29 mio. kubikmeter gas af for at opretholde sikkerheden i operationerne.

 

Klimarådet vil have olieselskaber til at betale CO2-afgifter 

Klimarådet vil stoppe det danske olieeventyr 

Udledninger over Nordsøen brænder sig fast 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også