Vedvarende nedskæringer afbalancerer frygten på oliemarkedet

Forbedringen på oliemarkedet bliver holdt tilbage af frygten for en genopblussen af coronavirusset.
Foto: Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
AF RITZAU FINANS

Oliepriserne stiger tirsdag morgen, idet der ses et voksende håb om, at vedvarende olienedskæringer kan holde frygten for en anden virusbølge i skak.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 39,55 dollar mod 38,45 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 36,90 dollar mod 35,53 dollar mandag eftermiddag.

På trods af, at oliepriserne hurtigt har oplevet forbedringer efter skredet i april, som tvang priserne under nul, ser opsvingene ikke længere så konsistente ud, skriver Bloomberg News.

Forbedringen på oliemarkedet bliver nemlig holdt tilbage af frygten for en genopblussen af coronavirusset.

Ifølge Reuters steg antallet af smittede med mere end 8 mio. på verdensplan i mandags, hvoraf flere nye tilfælde blev registreret især i USA, Kina og Latinamerika.

Samtidig ses det dog, at frygten bliver dulmet af Organisationen af Olieeksporterende Lande og dens allierede, Opec+, som har indgået en aftale om at forlænge produktionsnedskæringen på 9,7 mio. tønder per dag til slutningen af juli.

"Der ses en fornyet optimisme for, at produktionsnedskæringerne fra Opec+ kommer til at vare ved i tilfælde af, at genopblussen af virusset intensiveres. Det vil stoppe oliepriserne i at gå i frit fald igen," udtaler Edward Moya, som er seniormarkedsanalytiker hos OANDA, til Reuters.

USA's centralbank, Federal Reserve, har også meddelt, at den vil begynde at købe en bred portefølje af erhvervsobligationer for at hjælpe stemningen på tværs af finansielle markeder.

Det ventes, at Opec+ afholder møde onsdag og torsdag, hvor organisationen skal fastsætte deres fremtidige indvirkning.

Vækst i smittetilfælde sender oliepriserne ned

Aker vil undersøge havvind på nyt kæmpefelt

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også