Det spanske olieselskab Repsol meldte i december 2019 sine planer om at få en klimaneutral produktion i 2050 ud, og nu kan selskabet så fortælle, at det vil investere 80 mio. euro i to nye projekter, der skal sænke CO2-udledningen.

I det første projekt vil Repsol bygge et anlæg, hvor der skal produceres syntetisk brændstof fra grøn brint fra vedvarende energi og CO2. I dette projekt vil Repsol investere 60 mio. kr.

I det andet projekt skal der bygges et anlæg, hvor der skal laves gas fra affald.

"Spanien er nødt til at basere sin dekarboniseringsstrategi på sin teknologiske og industrielle kapacitet. Produktionen af grøn brint i kombination af indfangning og brug af CO2 til at producere grønt brændstof er en del af den industrielle dekarboniseringsstrategi fra Repsol. Med dette projekt positionerer den spanske industri sig til at blive en førende europæisk aktør inden for reduktion af emissioner," udtaler Josu Jon Imaz, der er adm. direktør i Repsol, i en meddelelse.

Repsol satte i april i gang i opførelsen af sin første solpark, Kappa, der har en kapacitet på 126 MW. Her er der investeret omkring 100 mio. euro, og parken forventes at stå klar næste år. I december 2019 begyndte Repsol også opførelsen af vindparken Delta, der har kapacitet på 335 MW. Parken forventes at blive sat i drift i slutningen af i år.

Endte i rødt

Olieselskabet sendte i maj sit regnskab for årets første kvartal på gaden.

Her lød det justerede nettoresultat på 487 mio. euro, godt 3,6 mia. kr.

Repsols indtægter fra olieefterforskning og produktion var i kvartalet nærmest i frit fald og endte i perioden på 90 mio. euro mod 323 mio. euro i samme periode sidste år.

Ledelsen i Repsol har tidligere meldt en kriseplan ud for 2020, der indebærer en yderligere reduktion på 350 mio. euro i selskabets driftsomkostninger og mere end en mia. euro i investeringer. Samtidig vil selskabet optimere sin arbejdskapital med næsten 800 mio. euro.

Spansk olieselskab i rødt og investorerne sendte prompte aktien op

Første oliekæmpe melder sig ind i Paris-aftalen