Bredt flertal giver norsk oliebranche store skattelettelser

Et stort flertal i Norges parlament står bag en aftale om at give olieselskaber store skattelettelser som modsvar på coronakrise, faldende oliepriser og økonomisk tilbagegang.
Foto: INTS KALNINS/REUTERS / X02120
Foto: INTS KALNINS/REUTERS / X02120
AF RITZAU

Et stort flertal i det norske parlament er blevet enig om at give olieselskaber en stor håndsrækning i form af skattelettelser.

Det bekræfter regeringspartiet Høyre ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

Bag aftalen står partierne Høyre, KrF, Venstre, Arbeiderpartiet, Fremskrittspartiet og Senterpartiet.

Partierne forlod mandag forhandlinger om ændringer i olieskatterne.

Forhandlingerne har ifølge NTB blandt andet handlet om midlertidige udsættelser af skatteregninger.

Formålet har været at frigøre pengesummer i den trecifrede milliardklasse til nye investeringer.

Ifølge NTB's oplysninger indebærer aftalen, at en såkaldt friindtægt hæves til 24 procent i resten af 2020 og 2021.

Det er langt højere end regeringspartiernes oprindelige forslag på ti procent.

Friindtægten er et særlig skattefradrag på investeringer.

Norges statsminister, Erna Solberg fra Høyre, havde ellers advaret mod at give olieselskaberne for store gaver.

Sosialistisk Venstreparti står uden for aftalen. Ifølge partiets finansordfører, Kari Elisabeth Kaski, er aftalen et tilbageskridt for kampen mod klimaforandringer.

"Dette er et tab for fællesskabet og et tab for klimaet. Stortingsflertallet vil nu have, at vi skal betale olieselskaberne for at hente mere olie op - uden garantier for arbejdspladser i Norge," siger hun ifølge NTB.

Hun mener, at der i stedet er behov for en grøn politik på området.

"Dette er en af de mest kortsigtede beslutninger, jeg har set i norsk politik de seneste år. Vi låser Norges skæbne fast til olien i de næste mange årtier og sætter den grønne omstilling på pause," siger hun.

Norge er Vesteuropas største producent af olie- og gas og står for omkring to procent af den samlede globale udvinding.

Norges statsminister advarer om pres fra olielobby

Olienedtur lammer dansk leverandør: "Der kommer til at gå rigtig lang tid, før der sker noget igen" 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også