Britisk oliekæmpe må sluge milliardnedskæring på aftalt frasalg

På grund af oliepriskrisen indvilger BP i at ændre vilkårene i stor aftale om salg af nordsøaktiver til Premier Oil. Konkret bliver købet to tredjedele billigere end aftalt.
BP's andel på 27,5 pct. i det Shell-opererede Shearwater-felt er en del af det frasalg, som nu får skåret to tredjedele af værdien på den oprindelige aftale. | Foto: Shell PR
BP's andel på 27,5 pct. i det Shell-opererede Shearwater-felt er en del af det frasalg, som nu får skåret to tredjedele af værdien på den oprindelige aftale. | Foto: Shell PR

Da de to britiske olieselskaber Premier Oil og BP i januar blev enige om, at Premier Oil skulle overtage BP's andele i Andrew- og Shearwater-feltet i den britiske Nordsø, lød salgsprisen på 625 mio. dollar. Men så ramte corona- og oliepriskrisen.  

Derfor er partnerne nu i stedet blevet enige om, at BP kun skal betales 210 mio. dollar. Den reviderede aftale, der faldt på plads fredag, beskrives af en række britiske medier.

Det betyder, at BP må sluge et tab på 2,75 mia. danske kr. i forhold til den tidligere aftale.

Først og fremmest peges der på, at aftalen er blevet ændret på grund af det oliepriskollaps, som har fundet sted over de forgange måneder.

Men derudover har Premier Oil haft en juridisk strid med kapitalforvalteren Asia Research Capital Management (ARCM). Premier Oil har en gæld på godt 2 mia. dollar, og ARCM er den største långiver. ARCM mener, at det er forkert af Premier Oil at lave nye opkøb, og at selskabet i stedet burde fokusere på at betale af på gælden.

For BP er salget en del af en større plan om at sælge fra for 15 mia. dollar inden midten af 2021. I april kunne BP berette om en gæld på 51 mia. dollar.  

Ifølge mediet Energy Voice ligger BP i disse dage i forhandlinger med interesserede parter om frasalg af en ejerandel på 10 pct. i et gasfeltet Khazzan i Oman. Her ejer BP i dag 60 pct. Kilder beretter over for Energy Voice, at et salg vil kunne sikre BP i hvert fald 1 mia. dollar.

 

BP skiller sig af med Nordsø-aktiver 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også