EnergiWatch

Professor vil have udskiftet hele Equinors bestyrelse

Den norske regering bør indsætte en ny bestyrelse i Equinor, efter at det delvist statsejede olieselskab har tabt over 200 milliarder i USA. Det siger professor Ola Kvaløy til mediet Dagens Næringsliv.

Foto: Staff/Reuters/Ritzau Scanpix

Konklusionen fra Tina Bru, den norske olie- og energiminister, der har bedt om lov til at redegøre for Equinors virke i den amerikanske skiferindustri, bør være klar: Der skal ryddes op i bestyrelsen.

Det mener Ole Kvaløy, der er professor og dekan ved Handelshøgskolen ved Universitetet i Stavanger og NHH. Professoren opfordrer over for mediet Dagens Næringsliv ministeren til at udskifte hele bestyrelsen:

"Jeg er ikke imponeret over kompetencen hos og sammensætningen af bestyrelsen. Den er domineret af ingeniører, stem-uddannede og folk med operativ erfaring fra industrien. Der mangler personer med ejererfaring og folk med større akademisk forståelse for de interessemodsætninger, der opstår med en stor statslig ejer og en stærk ledelse. Der bør indsættes nogen, der kan fungere som vagthund," siger han.

Professoren mener ikke, at ledelsen i Equinor altid har arbejdet i ejernes interesse. Den norske stat ejer 67 pct. af aktierne i olieselskabet. Ola Kvaløy mener derfor også, at det norske olie- og energiministerium bør adskille Equinors internationale forretning fra den norske.

Equinor har ikke villet kommentere på kritikken fra Ola Kvaløy over for Dagens Næringsliv.

Amerikansk skuffelse

Kritikken fører tilbage til en stribe artikler bragt af Dagens Næringsliv, og som EnergiWatch løbende har omtalt.

Artiklerne viser bl.a., hvordan Equinor har brugt mindst 200 milliarder norske kr. på at vinde fodfæste inden for den amerikanske skiferindustri og samtidig er endt i en række søgsmål efter stridigheder med amerikanske landejere.

Desuden har mediet beskrevet en række kritiske interne revisorrapporter, mens flere tidligere ansatte har kritiseret Equinors ageren på det amerikanske marked.

 

 

Norsk olieminister vil redegøre for Equinors store tab i USA  

Equinor får ny kritik for fejlslagen USA-satsning

Minister nægter at sælge "unorsk" del af Equinor fra

Equinor vil fremlægge kvartalsvise USA-tal efter massive tab 

 

Mere fra EnergiWatch

3i køber AMP ud af Esvagt

Kapitalfonden 3i, der ejer halvdelen af Esvagt, har aftalt med virksomhedens anden ejer, kapitalfonden AMP Capital, at overtage hele Esvagt for 368 britiske pund, så 3i bliver eneejer. Handelen ventes at falde på plads i første kvartal 2022.

Vestas vælger tysk logistikpartner i Nordamerika

Den danske vindmølleproducent, der fra årsskiftet skifter DSV ud med Mærsk som primær logistikpartner, får fremover distribueret komponenter og reservedele i Nordamerika af en tysk logistikvirksomhed.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs