Atlantic Petroleum modererer forventninger efter større underskud

Det færøske olieselskab Atlantic Petroleum forventer nu positiv pengestrøm i 2020 afhængig af mængden af produceret olie i Orlando-feltet og afhængig af olieprisens udvikling.
Foto: Gary Clement/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Gary Clement/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Færøske Atlantic Petroleum måtte i første kvartal 2020 konstatere, at underskuddet voksede, da koncernen igen overhovedetingen indtægter havde.

Udskudt vederlag i forbindelse med Orlando-feltet udgjorde i perioden en omkostning på 8,5 mio. kr. mod 0 mio. kr. et år før, og på baggrund af administrationsomkostninger på 0,6 mio. kr. mod 2,2 mio. kr. i første kvartal af 2019 endte driftsresultatet, EBIT, i et underskud på 9,2 mio. kr. mod et minus på 2,4 mio. kr. et år tidligere.

Atlantic Petroelum havde i de tre måneder rente- og finansielle indtægter på 5,3 mio. kr. mod 4,6 mio. kr., mens de finansielle omkostninger var på 3,2 mio. kr., hvilket var et fald fra 4,4 mio. kr.

På den baggrund endte resultatet før skat på 7,0 mio. kr., det samme gjorde nettoresultatet, hvilket skal sammenlignes med et minus før skat på 2,3 mio. kr. i første kvartal af 2019 og et nettounderskud i samme periode på 2,9 mio. kr.

Atlantic Petroleum modererer i kvartalsregnskabet forventningerne til 2020 og venter nu at skabe en positiv pengestrøm i 2020 afhængig af mængden af produceret olie i Orlando-feltet og afhængig af olieprisens udvikling. Tidligere ventede Atlantic Petroleum et positivt cashflow i tilfælde af, at olieprisen kom over 35 dollar per tønde.

Det færøske olieselskab har i forbindelse med salget af Orlando sikret sig 2 pct. af bruttoindtægterne fra feltet op til de første 5 mio. tønder olie, når det samlede oliesalg overstiger 50 mio. dollar. Procentsatsen stiger til 4,35 pct. på salg af volumen over 5 mio. tønder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også