Britisk oliekæmpe er bestyrket i klimasatsning under corona-krisen

Da BP onsdag afholdt sin årlige generalforsamling – denne gang online på grund af corona-restriktioner – understregede selskabets topchef, Bernard Looney, at corona-krisen kun har bekræftet BP’s klimasatsning om klimaneutralitet i 2050.
Det skriver mediet Energy Voice.
Bernard Looney understregede, at jo klogere han er blevet på corona-krisen, jo mere har det overbevist ham om rigtigheden i ambitionen. Direktøren gjorde det klart, at usikkerheder omkring det fremtidige oliebehov og fremkomsten af VE-teknologier har understreget vigtigheden af et strategisk skifte.
I samme ombæring kom det frem, at BP vil uddbybe klimaplanen yderligere til september ved selskabets kapitalmarkedsdag.
"Dette er en rejse, som kommer til at udspille sig over årtier, og vil vi kunne besvare flere af jeres spørgsmål i takt med, at vi kommer længere på rejse. Men vi er på vej med flere detaljer, og vi glæder os til at dele dem med vores aktionærer," sagde Bernard Looney.
BP fremlagde sin klimaplan om at blive nuludledende i 2050 tilbage i februar. Forslaget er imidlertid både blevet hyldet som et foregangseksempel og kritiseret for at være greenwash; at BP forsøger at gøre sige grønnere, end selskabet i virkeligheden er.
Relaterede artikler:
BP vil halvere ledelsen
For abonnenter
BP's bundlinje dykker 66 procent
For abonnenter