Chevron vil fyre op mod 15 pct. af medarbejderne

Nedskæringerne er en del af en restrukturering af koncernen, som blev sat i værk i slutningen af 2019.
Foto: Marco Bello/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Marco Bello/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

USA's største olieselskab, Chevron, vil afskedige mellem 10 og 15 pct. af de ansatte.

Nedskæringerne er en del af en restrukturering af koncernen, som blev sat i værk i slutningen af 2019, og det ventes, at flertallet af afskedigelserne vil blive gennemført allerede i 2020.

Det fremgår af en intern skrivelse, som nyhedsbureauet Reuters har fået adgang til.

Ved udgangen af 2019 havde Chevron 48.200 ansatte, så der kan blive tale om mere end 7200 fyringer, hvis Chevron ender med at sige farvel til 15 pct. af medarbejderstyrken.

Oliekæmpen har ifølge Reuters allerede taget skridt til at reducere medarbejderstaben, da koncernen i marts begyndte at tilbyde ansatte inden for olieudforskning frivillige fratrædelsespakker. Chevron har også under krisen annonceret reduktioner i investeringerne i 2020 på 16 mia. dollar.

Oliesektoren er hårdt ramt af, at olieprisen i år er faldet med 45 pct. fra 61 dollar til 33,29 dollar per tønde i USA onsdag. Nedturen skyldes hovedsageligt to forhold. For det første har coronakrisen smadret efterspørgslen på råolie på grund af de mange nedlukninger, og samtidig indledte Saudi-Arabien og Rusland tidligere en priskrig, som tvang prisen yderligere ned.

I april gik det i USA dog helt galt for prisen på råolie, som i starten af måneden en enkelt dag lukkede i minus 37,63 dollar, fordi de amerikanske lagre - tæt på udløb af oliefuturen og dermed tæt på leverance af den fysiske olie - var helt fyldte.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også