Saudi Aramco får skåret 25 procent af resultatet

Den saudi-arabiske oliekæmpe tabte en fjerdedel på bundlinjen i første kvartal.
Foto: Maxim Shemetov/REUTERS / X90156
Foto: Maxim Shemetov/REUTERS / X90156
AF RITZAU FINANS

De lave oliepriser har gjort gevaldigt ondt på det statsejede saudi-arabiske olieselskab Aramco.

Selskabet, der med en markedspris på omkring 1600 mia. dollar er opgjort til verdens mest værdifulde selskab, har i første kvartal oplevet en nedgang i resultatet på 25 pct. sammenlignet med samme periode sidste år.

Det skriver Bloomberg News.

Dermed lander resultatet i første kvartal på 62,48 mia. saudi-arabiske riyal - svarende til 16,6 mia. dollar.

Trods det store hak i bundlinjen holder Aramco ifølge Bloomberg News fast i at udbetale udbytte for 18,75 mia. dollar i kvartalet, hvilket er på linje med selskabets løfte om at udbetale samlet 75 mia. dollar til investorer i 2020.

Det er de lave oliepriser som følge af udbruddet af coronavirus, der har sat sit præg på første kvartal. Her er prisen faldet godt 50 pct. siden årets start.

Det har også fået oliegiganten til at skære gevaldigt ned i investeringerne i 2020, der forventes at lande på 30 mia. dollar mod tidligere forventet 40 mia. dollar. Det sker ifølge Bloomberg News for at fokusere på at kunne møde sine forpligtelser om udbytte til aktionærerne.

Der kan dog være bedre tider på vej for Aramco og olieindustrien, efter at Saudi-Arabien og Rusland er blevet enige om at stoppe den priskrig, der siden marts har været yderligere med til at presse priserne i bund.

Det har fået Saudi-Arabien til at reducere sin olieproduktion markant, så produktionen til juni vil ramme det laveste niveau i 18 år.

Samtidig har Aramco sat prisen på olie i vejret for at drive markedet op.

 

Historisk olieaftale rejser mange nye spørgsmål 

Saudi-Arabien planlægger at øge olieeksport til rekordniveau 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også