Lavvande får Esvagt til at skære i lønnen

Over de næste hele år får såvel medarbejdere som ledelse mindre i lønposen hos det vestjyske servicerederi, der også varsler genforhandlinger af kontrakter med leverandører.
Foto: Christer Holte
Foto: Christer Holte

Coronavirus, oliepriskrisen og underdrejelsen af den norske krone og det britiske pund. Tre faktorer der har sat likviditeten under pres hos det vestjyske servicerederi Esvagt, der derfor iværksætter en spareplan for at reducere omkostningerne.

Bestyrelse og direktion får over det kommende år 15 pct. mindre i vederlag og løn, der for den øvrige ledelse sænkes med 10 pct., mens de godt 1.000 menige medarbejdere må nøjes med 5 pct. mindre. Samtidig udskydes investeringer, lige som der vil finde skibsoplæg sted.

Det skriver JydskeVestkysten.

Det er dog ikke kun internt i butikken, at bæltet skal strammes et hak ind. Også Esvagts partnere og leverandører kommer til at blive mødt med et ønske om at genforhandling af eksisterende kontrakter, siger adm. direktør Peter Lytzen til avisen.

"Vi har brug for opbakning fra vores underleverandører for at sikre, at vi også på omkostningssiden tilpasser aktiviteterne til den økonomiske virkelighed, vi står i. Det er mit indtryk, at det stærke samfundssind, som har været et lyspunkt under corona-pandemien, også er gældende på tværs af industrien. Jeg oplever en forståelse af, at vi skal stå sammen for at komme igennem de aktuelle udfordringer," lyder det fra direktøren.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også