Oliemarkedet stabiliseres efter store udsving

Prisen på en tønde nordsøolie holder sig i samme leje som før store bededag.
Foto: Tom Ingvardsen / Maersk PR
Foto: Tom Ingvardsen / Maersk PR
AF RITZAU FINANS

Udsvingene i oliepriserne er små mandag morgen og prisen på den europæiske referenceolie, Brent, er stort set uændret sammenlignet med torsdag eftermiddag, inden de danske investorer gik på forlænget weekend.

Et større prisfald sent torsdag blev afløst af lige så store prisstigninger fredag, hvorefter prisen på en tønde Brent har stabiliseret sig i 30,85 dollar mandag morgen. Det er 30 cent mere, end olien kostede torsdag eftermiddag klokken 17.

Den amerikanske WTI-olie ligger i 24,56 dollar mod 25,50 dollar torsdag eftermiddag.

Oliemarkedets fokus er ifølge Reuters på en lang række faktorer. Det gælder blandt andet de store ubalancer mellem udbud og efterspørgsel, da de olieproducerende lande ikke har skåret produktionen nær så meget, som efterspørgslen er faldet på grund af virusudbruddet.

Modsat er der dog også tegn på, at efterspørgslen så småt er på vej op igen, i takt med at økonomierne åbner.

En ny bølge af coronavirus i det nordøstlige Kina og i Sydkorea skaber dog uro, skriver Reuters.

Desuden kan det ifølge olieanalytiker Haseeb Ahmed fra Globaldata være et spørgsmål om tid, før de amerikanske olielagre er fyldt op, skriver Reuters.

Han genopliver dermed en frygt, der hærgede markedet i april, og som ved den lejlighed sendte prisen markant ned.

Statistikker viser dog samtidig, at antallet af aktive olierigge er på vej ned i USA og i sidste uge nåede det laveste niveau siden 1940.

"Folk er overraskede over, hvor hurtigt USA lukker ned for produktionen, og det er præcis det, der er nødvendigt for at understøtte priserne," siger Tony Nunan fra Mitsubishi i Tokyo til Reuters.

På metalmarkedet koster en troy ounce guld 1708,20 dollar mod 1699,40 dollar torsdag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller koster et ton kobber mandag morgen 5343,5 dollar mod 5258,50 dollar torsdag eftermiddag.

 

Saudi-Arabien tredobler momsen for at modvirke oliechok 

Oliepriserne stabiliserer sig 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også