Oliepriser tvinges ned af hurtigt voksende lagre

Investorerne frygter, at de vedtagede produktionsnedskæringer i Opec viser sig utilstrækkelige i forhold til lagerophobningen i USA.
Foto: Frederic J. Brown/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Frederic J. Brown/AFP/Ritzau Scanpix

Oliemarkedet bakker mandag morgen på indikationer om en fortsat hurtig vækst i de amerikanske olielagre.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 21,02 dollar mod 21,13 dollar fredag eftermiddag klokken 17. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 15,54 dollar mod 16,55 dollar fredag eftermiddag.

De amerikanske lagre af råolie steg til 518,6 mio. tønder i forrige - tæt på den hidtige rekord på 535 mio. tønder.

Og investorerne frygter ifølge Reuters, at de vedtagede produktionsnedskæringer fra Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, viser sig utilstrækkelige i forhold til at afhjælpe lagerophobningen i USA.

Coronavirussets negative indvirkning på brændstofforbruget er simpelthen for stor. Ifølge Reuters er den globale efterspørgsel gået tilbage med cirka 30 pct. siden virusudbruddet.

"De voksende olielagre og den svage efterspørgsel vejer tungt på stemningen (på oliemarkedet, red.), lyder det ifølge Reuters fra en analytiker hos ANZ.

Foruden Opec har andre olieproducerende lande også meldt sig i kampen mod de faldende priser - heriblandt Kuwait og Azerbaijan, der i en koordineret indsats begrænser udbuddet.

I USA er antallet af aktive olierigge på det laveste niveau siden juli 2016, skriver Reuters.

Oliepriserne løftes af førtidige produktionsnedskæringer 

Presset oliepris stiger på udsigt til mindre produktion 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også