EnergiWatch

Equinor-felt får ti år mere

De norske myndigheder har givet tilladelse til, at Equinor kan fortsætte produktionen fra Troll B frem til 2030.

Foto: Equinor PR

Corona-krisen har været hård ved Equinor, som bl.a. har måttet skære ned på årets investeringer, været ramt af flere smittetilfælde offshore og slået fast, at de langsigtede konsekvenser for selskabet kommer til at blive signifikante.

Men mandag kommer den norske oliekæmpe med en optimistisk melding, som også rækker frem i tiden. Midt i de mange pessimistiske meldinger, oplyser det norske selskab, at Troll B-platformen, som har produceret over 1 mia. tønder olie igennem årene, kan fortsætte produktionen i yderligere ti år.

Det står fast, efter at myndighederne har givet Equinor grønt lys til at forlænge feltets levetid frem til 2030. Den gældende aftale stod til at løbe ud til september.

Aftalen dækker også over relevante rørledninger, forsikrer Equinor.

Troll B indledte produktionen i 1995.

 

Equinor drosler ned over hele linjen på grund af virus 

Equinor indgår milliardforlig i langstrakt sag

Equinor vil bruge 50 mia. på klimatiltag frem mod 2030 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs