Norges oliefond ramt af udgiftsskandale

Milliardær og planlagt afløser betalte flyrejse for direktøren for Norges Oljefond, hvilket har fået den norske centralbank til at indlede undersøgelse.
Den kommende direktør i Norges oljefond Nicolai Tangen (storskærmen) har betalt rejse for den nuværende Yngve Slyngstad (podiet). | Foto: Ntb Scanpix/Reuters/Ritzau Scanpix/via REUTERS / X02351
Den kommende direktør i Norges oljefond Nicolai Tangen (storskærmen) har betalt rejse for den nuværende Yngve Slyngstad (podiet). | Foto: Ntb Scanpix/Reuters/Ritzau Scanpix/via REUTERS / X02351
RITZAU FINANS

Den nytilkomne og den afgående direktør i Norges 1000 mia. dollar-store oliefond er blevet fedtet ind i en udgiftsskandale, der sætter spørgsmålstegn ved ledelsen i verdens største statslige formuefond.

Det skriver Financial Times.

Sagen drejer sig om betalingen af den siddende direktørs hjemrejse fra et seminar på Wharton School of Business i november.

Efter planen skulle Yngve Slyngstad, der fratræder sin direktørpost i oliefonden til september, have fløjet hjem med et rutefly, der var betalt af Norges Bank.

I stedet fik direktøren betalt sin hjemtur af sin planlagte efterfølger, milliardæren Nicolai Tangen, som havde inviteret ham til seminaret.

Hændelsen har fået den norske centralbank til at indlede en undersøgelse af, hvorvidt Yngve Slyngstad har brudt sine etiske forpligtelser i forbindelse med hjemrejsen.

"Yngve Slyngstad har fortalt, at han blev inviteret (til seminaret, red.) som repræsentant for banken. Han erkender, at han skulle have taget ruteflyet hjem, som var betalt af Norges Bank," siger Oystein Olsen, der er centralbankguvernør og har udpeget Nicolai Tangen som fondens næste direktør.

Centralbanken overvejer angiveligt også, om der skal afholdes et ekstraordinært møde omkring udvælgelsen af Nicolai Tangen som ny direktør.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også