Maersk Drilling starter tilbagekøb

Boreselskabet Maersk Drilling indleder et program om at tilbagekøbe aktier. Det skal dække såkaldte incentive programmer med belønning til ledende medarbejdere.
Foto: PR/Maersk Drilling
Foto: PR/Maersk Drilling
AF RITZAU FINANS & SHIPPINGWATCH

Maersk Drilling starter et aktietilbagekøbsprogram for at dække såkaldte incentive programmer - belønning til ledende medarbejdere.

Tilbagekøbet løber fra 6. april til 20. maj og er på 245.000 aktier eller 0,6 pct. af selskabets kapital, oplyser selskabet i en meddelelse.

Meldingen kommer efter selskabets generalforsamlig i sidste uge, hvor formand Claus V. Hemmingsen under sin beretning blandt andet meddelte, at selskabet snart ville sætte gang i et aktietilbagekøbsprogram netop med det formål.

"Vi lancerer snart et aktietilbagekøbsprogram til at dække vores forpligtelser til at levere aktier under vores langsigtede incitamentsprogram," sagde Claus V. Hemmingsen under generalforsamlingen, der fandt sted torsdag i sidste uge.

Generalforsamlingen var den første, siden Maersk Drilling i 2019 blev selvstændigt børsnoteret som kulminationen på udskillelsen fra A.P. Møller-Maersk. Første handelsdag på børsen var 4. april sidste år, hvor aktien åbnede i kurs 570 kr.

Mandag morgen omkring kl. halv ti handles aktien, som er noteret under navnet The Drilling Company of 1972, til kurs 171,3 kr.

Maersk Drilling har 22 rigge og i alt 2.850 ansatte.

 

Maersk Drilling-formand: Vi har den perfekte storm for oliemarkederne 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også