Amerikanske olielagre og Opec-uenigheder sænker oliepriserne

Oliepriserne falder onsdag morgen. En stigning i de amerikanske olielagre og interne uenigheder i Opec skaber frygt for et overforsynet oliemarked.
Foto: Bloomberg/Bloomberg
Foto: Bloomberg/Bloomberg
RITZAU FINANS

Oliepriserne falder onsdag morgen, efter at en stigning i de amerikanske olielagre samt interne uenigheder i Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, skaber frygt for et overforsynet oliemarked.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 25,76 dollar mod 26,40 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 20,49 dollar mod 20,84 dollar tirsdag eftermiddag.

Coronaudbruddet har sendt oliepriserne mod det laveste niveau siden 2002, og i marts faldt oliepriserne ifølge Reuters med tæt på 70 pct.

De amerikanske olielagre steg sidste uge med 10,5 mio. tønder mod en forventning på 4 mio. tønder, viser tal fra industrigruppen American Petroleum Institute (API) ifølge Reuters.

Usandsynligt med tilstrækkelig aftale

Stemningen på markedet er ifølge Hiroyuki Kikukawa, der er direktør i Nissan Securities, trist, da det endnu ikke vides, hvor længe coronapandemien vil forsætte.

Tæt på 800.000 mennesker er blevet smittet af coronavirusset, mens virusset på verdensplan har krævet mere end 38.800 liv, viser en optælling foretaget af Reuters.

Samtidig tynges stemningen på oliemarkedet af interne stridigheder i Opec, efter at Saudi-Arabien og andre medlemslande tirsdag ifølge Reuters ikke var i stand til at nå til enighed om et møde i april for at diskutere de faldende priser.

"Det er meget usandsynligt, at Opec - med eller uden Rusland eller USA - vil nå en tilstrækkelig produktionsaftale for at udligne den faldende olieefterspørgsel," skriver Harry Tchilinguirian, der er analytiker i BNP Paribas, i en meddelelse tirsdag ifølge Reuters.

Dertil presses priserne yderligere af, at den amerikanske regering for nu har lagt planerne om en alliance med Saudi-Arabien på hylden, fortæller kilder til Reuters.

Nu frygter Norge for olieproduktionen

Shell nedskriver med op til 5 milliarder i første kvartal 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også