EnergiWatch

Olieselskaber skærer ned for investeringerne

Olieselskaberne Marathon Oil og Chevron varsler nu lavere investeringer som følge af den lavere oliepris.

Foto: LUCY NICHOLSON/REUTERS / X90050

Mandagens styrtdyk i oliepriserne har allerede tirsdag fået olieselskaberne Marathon Oil og Chevron til at varsle lavere investeringer.

Dermed kommer de første direkte signaler om, at også borerigsektoren på sigt kan blive ramt, hvis olieselskabernes projekter forhales og udskydes i stor stil.

Hos Marathon vil det samlede investeringsprogram for 2020 på 2,4 mia. dollar eksempelvis blive beskåret med mindst 500 mio. dollar, eller over 20 pct.

Mere specifikt vil Marathon blandt andet udskyde efterforskningsboringer, men også nuværende borearbejde i Oklahoma og det nordlige Delaware.

Mindre specifikt oplyser oliekæmpen Chevron desuden ifølge Reuters, at det vil se på muligheder for at reducere sine investeringsprogrammer.

Tiltagene kommer, bare dagen efter at olieprisen styrtdykkede omkring 20 pct., fordi Saudi-Arabien annoncerede planer om et massivt produktionsløft i april - et træk mange ser som indledningen af en priskrig mod Rusland, som i sidste uge stillede sig i vejen for de foreslåede produktionsnedskæringer i Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec.

Magnus Olsvik, der er aktieanalytiker hos Kepler Cheuvreux, vurderede mandag over for Ritzau Finans, at der er stor risiko for, at det markante olieprisdrop vil sætte de seneste års genopretning i borerigsektoren på pause.

"Det er for tidligt at sige, hvordan faldet i oliepriserne præcis vil påvirke budgetterne og investeringerne hos olieselskaberne. Men baseret på det, vi ved lige nu, vil det bestemt ramme investeringerne negativt, og det vil også sætte genopretningen i borerigsektoren på hold. Hvis oliepriserne fortsætter på de her lave niveauer, kan det potentielt medføre et nyt fald i efterspørgslen på borerigge," sagde han mandag.

Prisen på en tønde en Brent-olie stiger tirsdag 10 pct. til 37,85 dollar efter et fald mandag på 24 pct. I midten af sidste uge kostede en tønde Brent-olie over 51 dollar.

Maersk Drilling: Vi er godt rustet trods voldsomt olieprisfald

Oliegiganterne styrtdykker – men analytiker maner til besindighed 

Mere fra EnergiWatch

Minister freder visse netvirksomheder fra nye krav

Netvirksomheder uden kommercielle aktiviteter vil ikke blive påvirket af nye habilitetskrav og der vil blive taget højde for multiforsyningsselskaber, garanterer Dan Jørgensen, samtidig med at han dog slår fast, at alle andre netselskaber uanset størrelse skal omfattes af nye krav.

Kulforbruget er steget markant i 2021

Koldt vejr og lav produktion fra vindmøller betød, at de centrale kraftværker i Danmarks kulforbrug er steget med en tredjedel indtil videre i år.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs