Jesuiter kvitter fossile banditter

Trods grønne erklæringer fra selskaberne er den katolske orden gået i gang med at afhænde sine investeringer i olie-, gas- og kulproducerende selskaber.
Kullet skal ud af kirken. Her er det dog en 500 kilo tung plastik-sten, der som et kunstværk blev hængt op i jesuitterkirken i Wien i 2015 | Foto: Leonhard Foeger/Reuters/Ritzau Scanpix
Kullet skal ud af kirken. Her er det dog en 500 kilo tung plastik-sten, der som et kunstværk blev hængt op i jesuitterkirken i Wien i 2015 | Foto: Leonhard Foeger/Reuters/Ritzau Scanpix

Investeringer i fossile energiselskaber er ikke i orden. Det er i hvert fald ikke i Jesuiterordenen længe endnu. Den særlige gren af katolicismen er således i Storbritannien gået i gang med at tømme kirkebøssen for de dele af sin aktieportefølje på 400 mio. pund (3,5 mia. kr.), der relaterer sig til fossil energiproduktion.

Det skriver Reuters.

"Vores trustees træf beslutningen om helt af afhænde investeringer i olie-, gas- og kulproducerende virksomheder, fordi de mente, at disse virksomheder ikke gjorde tilstrækkelige fremskridt imod bedre løsninger," siger Stephen Power, der varetager den britiske Jesuiterordens etiske investeringsstrategi.

Indtil for nyligt afholdt jesuiterne sig kun fra investeringer i selskaber med store beholdninger af kul og canadisk tjæresandsolie. Men nu er ordenen mere end halvvejs igennem frasalg af sine beholdninger i olieselskaberne BP, Shell og Total, skriver nyhedsbureauet.

Det sker samtidig med, at blandt andet den benævnte trio annoncerer vidtløftige klimaambitioner. Kritikere har dog peget på, at disse ambitioner hverken er vidtgående nok eller for den sags skyld bindende, og peger bl.a. på, at tallene taler deres eget sprog.

Disse kritikere tæller blandt andet Det Internationale Energiagentur. Direktøren for organisationen – der har sit ophav som den vestlige verdens modstykke til OPEC – anklagede så sent som i denne uge olieindustrien for greenwashing, eftersom bæredygige tiltag trods løfterige erklæringer fylder forsvindende lidt i de samlede investeringer.

Så selv om jesuitermoral ofte er blevet udlagt gennem det etisk dubiøse begreb, at målet helliger midlet, så er ordenen altså kommet til samme konklusion. I hvert fald bliver de fossile energiselskaber ikke længere mål for jesuiternes midler.

IEA: Olieindustrien har travlt med "greenwashing"

Oliemastodont fremlægger radikal klimaplan

Total skruer ned for oliehanen

Equinor tager stort grønt skridt – med forbehold

Stort olieselskab forpligter sig til klimaneutralitet om ti år

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også