EnergiWatch

Oliepriserne falder grundet coronavirus-udbrud i Sydkorea

De sydkoreanske myndigheder kan nu bekræfte, at 52 personer er blevet ramt af coronavirus-infektioner - hvilket sætter sit aftryk i oliemarkedet.

Foto: STR/AFP / AFP

Oliepriserne falder fredag, da påviste coronavirus-infektioner i Sydkorea skaber frygt for yderligere spredning.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 58,89 dollar mod 59,97 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 53,55 dollar mod 54,65 dollar torsdag eftermiddag.

Sydkoreas fjerdestørste by, Daegu, lå i torsdags næsten øde, da en ekstrem smitsom infektion plagede byen, skriver Reuters.

De sydkoreanske myndigheder kan nu bekræfte, at 52 personer er blevet ramt af coronavirus-infektioner - hvilket sætter sit aftryk i oliemarkedet.

"Jeg mener, at der er god grund til forsigtighed lige nu, fordi coronavirussets indflydelse på olieefterspørgslen stadig er usikker. Hvis det begynder at se ud som om, at indflydelsen er lille, kan det påvirke Ruslands beslutning ved OPEC+-mødet om, hvorvidt organisationen vil indføre yderligere beskæringer i olieproduktionen," siger Greg Priddy, som er olieanalytiker hos Stratfor, til Reuters.

OPEC+, som består af Organisationen af Olieeksporterende Lande samt deres allierede, har i flere år tilbageholdt forsyningen af olie for at stabilisere oliemarkedet - og ifølge olieanalytikerne ventes der yderligere beskæringer, skriver Reuters.

Alexander Novak, der er Ruslands energiminister, meddelte i torsdags, at der vil blive diskuteret beskæringer ved OPEC+-mødet den 5. og 6. marts, og at der ingen grund er til at mødes før.

Norske oliemilliarder flyder til "sortlistede" selskaber

Norsk statistikbureau hæver forventningerne til olieinvesteringer i 2020

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere