EnergiWatch

Medie: Tre store olieselskaber vil elektrificere med norsk strøm

Shell, Total og BP viser interesse for at føre strøm fra det norske elnet til deres britiske felter. Det fremgår af et brev fra BP, som mediet E24 har set.

I et forsøg på at gøre de respektive produktioner mindre udledende, har BP, Total og Shell udset sig det norske elnet som en oplagt forsyner af strøm. Ifølge planen skal bl.a. BP's felt Eastern Trough Area Project (på billedet) elektrificeres fra Norge. Det skriver E24. Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

Tre af de helt tunge olieselskaber - Shell, Total, og BP - har fået en ide. Ved at koble sig på det norske elnet kan de tre oliekæmper elektrificere flere forskellige felter i den britiske del af Nordsøen, mener de.

Det skriver E24 på baggrund af et brev sendt fra BP til Olje- og Energidepartementet i Norge.

Det skulle dreje sig om BP-feltet Eastern Trough Area Project, Shells Shearwater-felt, og Elgin, hvor Total er operatør.

Strømbehovet skulle ifølge E24 være på mellem 100 og 200 MW og prisen mellem syv og ni mia. norske kr. En omformerstation vil også være en del af pakken, lyder det. De tre olieselskaber skal allerede have haft et "konstruktivt" møde med Statnett, som da heller ikke vil afvise en mulig løsning over for E24.

Selskaberne skulle have et ønske om at få idriftsat løsningen inden efteråret 2023 og har derfor bedt om et møde med departementet. Imidlertid stiller oppositionspartierne Fremskrittspartiet, Miljøpartiet de grønne og Senterpartiet sig imod ideen.

"Det er ikke aktuelt for Fremskrittspartiet at elektrificere engelsk sokkel med vedvarende energi, fordi det vil ske på bekostning af norske forbrugere," siger f.eks. den nyligt aftrådte olie- og energiminister Sylvi Listhaug.

 

Equinors grønne pletter kan vaskes af igen

Nu skal de første elektriske langtursbusser rulle gennem fjeldet

Ørsted vil have CO2-neutralt klimaaftryk i 2040

 

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere