EnergiWatch

Drilling får kontrakt for boreskib i Colombia

Maersk Drilling har indgået en kontrakt for boreskib i Colombia. Kontrakter har en estimeret værdi på over 18 mio. dollar.

Foto: PR-foto

Maersk Drilling har fået en kontrakt for boreskibet Maersk Valiant i Colombia.

Kontrakten er indgået med Noble Energy og ventes at træde i kraft i tredje kvartal 2020 i direkte forlængelse af skibets nuværende kontrakt i Mexico.

Det fremgår af en meddelelse fredag på Maersk Drillings hjemmeside.

Kontrakten løber i 65 dage og har en estimeret værdi af 18,2 mio. dollar inklusive mobilisering og demobiliseringsvederlag.

Maersk Valiant blev leveret til Maersk Drilling i 2013, og det er i øjeblikket ved at blive mobiliseret til en boreopgave i mexicansk farvand.

Transocean fremviser milliardstor ordrebog

Mærsk nedlægger klimaafdeling som led i spareplan

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere