Oliepriserne udjævnes efter iransk angreb

Efter et heftigt prishop udjævnes oliepriserne her til morgen efter nattens iranske missilangreb på amerikanske styrker.
Analytikere forventer nu en nedtrapning i spændingerne på oliemarkedet. | Foto: FAYEZ NURELDINE/AFP / AFP
Analytikere forventer nu en nedtrapning i spændingerne på oliemarkedet. | Foto: FAYEZ NURELDINE/AFP / AFP
AF RITZAU FINANS

Oliepriserne falder onsdag morgen efter nattens store prisstigninger i forbindelse med et iransk missilangreb på amerikanske styrker i Irak.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 69,19 dollar mod 70,89 dollar natten til onsdag, mens den ved dansk børslukketid kostede 68,16 dollar. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 63,49 dollar mod 65,65 dollar natten til onsdag. Tirsdag eftermiddag kl. 17 kostede en tønde 62,56 dollar.

Analytikere venter nu ifølge Reuters en nedtrapning i spændingerne på oliemarkedet, så længe at olieproduktionsfaciliteterne i området fortsat er upåvirkede af angrebene.

Samtidig antyder tweets fra USA's præsident, Donald Trump, og Irans udenrigsminister ifølge Reuters en hvileperiode for nu.

Den iranske regering affyrede mere end 12 ballistiske missiler mod to irakiske militærbaser, der huser amerikansk koalitionspersonale, fortæller det amerikanske militær ifølge Reuters.

Angrebene kommer timer efter begravelsen af den iranske militærleder Qassem Soleimani, der døde i et amerikansk luftangreb den 3. januar.

Donald Trump skriver i et tweet, at en opgørelse af skaden og eventuelle omkomne fra angrebene er under udarbejdelse, og at han onsdag morgen amerikansk tid vil komme med en udtalelse. Samtidig forvisser den amerikanske præsident om, at "alt er godt", fremgår det af hans tweet ifølge Reuters.

"Virkeligheden er, at der ikke har været nogen meldinger om forstyrrelser af olieforsyningen, og disse angreb var rettet mod militærinstallationer i Irak," siger Victor Shum, der er direktør i IHS Markit, til Reuters.

Han fortæller yderligere, at alarmberedskabet er hævet, men at oliemarkederne endnu ser situationen an og afventer eventuelle eskaleringer.

Guldprisen stiger og har ramt sit højeste niveau i syv år. Samtidig stiger prisen på kobber.

Onsdag morgen koster en troy ounce guld 1593,65 dollar mod 1568,56 dollar tirsdag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller koster et ton kobber samtidig 6166,50 dollar mod 6136,50 dollar tirsdag eftermiddag.

BP skiller sig af med Nordsø-aktiver

Oliepriserne falder efter revurdering af risiko i Mellemøsten

Norges olieindustri kan have fundet et columbusæg

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også