EnergiWatch

Drilling trækkes op af sektornyt: Seadrill tordner op

Seadrills kontrakt med Vår Energi sender aktien på himmelflugt med 27 procent. Nyheden smitter også af på Maersk Drilling, der ligeledes stiger på børsen i København.

Kontrakten med Vår Energi er på 302 mio. dollar. Foto: PR/Seadrill

Borerigselskabet Maersk Drilling, der på børsen går under navnet The Drilling Company of 1972, stiger på børsen i København mandag med 2,4 pct. til 428 kr.

Det kan meget vel hænge sammen med positivt nyt fra sektoren, idet norske Seadrill har offentliggjort en kontrakt, der godt kunne tyde på bedring i markedet.

Aftalen, som Seadrill har indgået med Vår Energi, har en samlet kontraktsum på 302 mio. dollar og omfatter boreriggen West Phoenix, som kommer på boreopgaver i Balder-feltet i Nordsøen i perioden fra andet kvartal 2021 til tredje kvartal 2023.

Finanshuet Pareto siger ifølge Bloomberg News, at dagsraten estimeres til omkring 367.000 dollar per dag, og er "endnu et skridt op fra de senest annoncerede rater i markedet".

Endvidere estimerer Pareto, at aftalen kan generere omkring 80 mio. dollar om året i driftsresultat, EBITDA, efter potentielle borebaserede bonusser.

Aktien i Seadrill stiger på børsen i Oslo med hele 27 pct.

Odfjell Drilling tjener flere penge i svært marked

Hitecvisions olieselskab vokser på norsk sokkel med nyt opkøb

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere