EnergiWatch

Saudi Aramco opgiver internationalt roadshow inden børsnotering

Planerne om at markedsføre sig inden børsnoteringen er nu lagt i graven.

Foto: AHMED JADALLAH/REUTERS /

Saudi-Arabien har opgivet planerne om formelt at markedsføre aktierne i det statsejede olieselskab uden for kongeriget og dets Golf-naboer. Det er det seneste tegn på reducerede ambitioner for børsintroduktionen.

Det skriver Financial Times.

Beslutningen om at aflyse roadshowet er et nederlag for Saudi-Arabien, som nu vil forsøge at skaffe 25 mia. dollar gennem børsintroduktionen, skriver avisen. Det er dog kun en brøkdel af de 100 mia. dollar, som de saudiarabiske myndigheder tidligere søgte.

Myndigheder vil hente beløbet ved udelukkende at støtte sig på lokale investorer samt investorer fra Golf-området.

Saudi-Arabien forsøger at få olieselskabet til at opnå en værdiansættelse, som vil tilfredsstille den saudiarabiske kronprins, Mohammed bin Salman. Kronprinsen havde kæmpet for en værdiansættelse på 2000 mia. dollar i knap fire år.

De Saudiarabiske myndigheder har dog dæmpet deres forventninger en anelse for at tiltrække investorer fra både hjemegnen og fra udlandet. Lige nu ligger vurderingen på mellem 1600 og 1700 mia. dollar.

Vurderingen er dog stadig noget højere, end hvad udenlandske investorer hidtil har været villige til at betale.

Saudiarabisk oliegigant er på vej på børsen

Saudi Aramcos indtjeningsfald fremhæver risiko for investorer

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere