EnergiWatch

Saudi Aramco-banker lufter muligheden for bonusudbetalinger

Verdens største olieselskab, saudiske Aramco, lokker ifølge Financial Times potentielle investorer med store bonusser.

Foto: Hamad I Mohammed/Reuters/Ritzau Scanpix

Bankerne, der står for børsnoteringen af det statsejede Saudi Aramco, har - i et forsøg på at lokke flere investorer til - drøftet muligheden for bonusudbetalinger, der kan være ensbetydende med årlige udbyttebetalinger på mere end 100 mia. dollar.

Det skriver Financial Times.

Udbyttebetalingerne kan derfor blive langt større end den aftalte udbyttestørrelse på minimum 75 mia. dollar - knap 506 mia. kr. - i løbet af de næste fem år, fortæller bankerne ifølge Financial Times.

"Ledelsen i Saudi Aramco har presset på for muligheden for yderligere tildelinger til aktionærerne, der er længder over det vedtagede minimum," skriver Bank of America Merrill Lynch i en meddelelse ifølge Financial Times.

Bank of America Merrill Lynch er en af bankerne, der står for at skabe interesse omkring børsnoteringen af det statsejede olieselskab. Børsnoteringen kan ifølge Financial Times finde sted så tidligt som december.

Saudi Aramco har ifølge den amerikanske bank en markedsværdi i niveauet 1200-2300 mia. dollar - eller hvad der svarer til en markedsværdi på op til 15.500 mia. kr.

De reelle udbyttebetalinger afhænger af gennemsnitsoliepriserne. Hvis gennemsnittet for en tønde olie ligger på 60 dollar, vil det betyde et ekstraudbytte på 11,5 mia. dollar foruden det aftalte minimum på 75 mia. dollar, mens et gennemsnit på 70 dollar vil være ensbetydende med et ekstraudbytte på 30 mia. dollar.

 

Saudisk oliegigant bevæger sig tættere børsnotering

Saudi Aramco udsætter børsnotering nogle uger

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere