EnergiWatch

Forsker: Norsk kæmpefelt vil stå for 40 pct. af de samlede udledninger

Johan Sverdrup-feltet kommer til at bidrage med mere end en tredjedel af Norges samlede CO2-udledninger, hvis nye beregninger fra norsk forsker står til troende.

Foto: Nerijus Adomaitis/Reuters/Ritzau Scanpix

Det nyligt opstartede Johan Sverdrup-felt kommer gennemsnitligt til at have kulstofudledninger, som svarer til ca. 40 pct. af Norges samlede udslip.

Det siger Asbjørn Torvanger til NRK. Han er seniorforsker hos Cicero-instituttet, som beskæftiger sig med klimaforskning. Ved hjælp af tal fra det norske oliedirektorat og det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur EPA har instituttet været i stand til at påvise de mærkbare påvirkninger fra feltet.

"Da jeg regnede på den fulde levetid for Johan Sverdrup, så svarede udledningerne herfra til de samlede norske kulstofudledninger over 21 år," siger Asbjørn Torvanger til NRK.

Johan Sverdrup kommer til at stå for omkring en tredjedel af den samlede norske olieproduktion, og planen er, at feltet skal virke over de kommende fem årtier. Produktionen indledtes den 5. oktober.

Selv har feltets operatør, Equinor, brystet sig af, at feltet er blandt de mest miljøskånsomme i verden, idet feltet elektrificeres fra land. Når Johan Sverdrup alligevel kommer til at have så store udledninger, skyldes det ifølge Cicero, at omkring 90 pct. af udledningerne sker i forbindelse med, at olie og gas pumpes op fra undergrunden.

 

Olieselskab er skuffet over nye oliefund i Norge

Equinor kom skidt igennem tredje kvartal

Norsk gigantfelt har indledt produktionen

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere