EnergiWatch

Norsk olieselskab vil være næsten halvgrønt

Olieserviceselskabet Aker Solutions stiler med ny strategi efter, at knap halvdelen af omsætningen i 2030 skal komme fra salg af bæredygtige energikilder. Særligt flydevind ligner et fokusområde for nordmændene.

Aker Solutions er del af et konsortium, som vil opføre 500 MW flydevind i Sydkorea. Og nu oplyser det norske olieselskab, at den slags løsninger kommer til at fylde en større del af forretningen fremadrettet. Foto: Aker Solutions

Aker Solutions er et olie- og gasselskab, og en sådan betegnelse vil også være passende i 2030, hvis virksomhedens ambitioner realiseres. Men når næste årti er ovre, skal en mærkbart større del af pengene komme fra grønne alternativer. Fra 2030 vil Aker Solutions tjene 20 pct. af sine penge fra salg af VE, mens 25 pct. skal komme fra lavudledende løsninger.

Det er i hvert fald hensigten med selskabets nye strategi, "20/25/30". Det skriver det norske medie E24 onsdag morgen på baggrund af en meddelelse fra selskabet.

Ønsket om at balancere porteføljen spiller selvsagt ind i den globale udvikling, der tilsiger, at det er det, der efterspørges. Det forklarer Aker Solutions adm. direktør, Luis Araujo.

"Verden kommer fortsat til at have et stigende energibehov, og udfordringen for vores industri er, at vi skal møde behovet med signifikant lavere CO2-udledning," siger direktøren i meddelelsen.

"Intet selskab står bedre rustet end Aker Solutions til at levere løsninger, som kan realisere vedvarende energi offshore og samtidig skabe mindre udledning i olie- og gasindustrien," fortsætter han.

De omtalte VE-løsninger skal især komme fra flydevind. I sidste uge blev det meldt ud, at Aker Solutions er del i et konsortium, som skal udvikle en flydende havmøllepark på 500 MW i Sydkorea. Den slags løsninger vil Aker Solutions i højere grad tage del i for fremtiden. Kategorien med andre lavudledende løsninger skal bl.a. udgøres af teknologier inden for karbonfangst samt elektrificering af platforme, oplyser serviceselskabet.

 

Nordmænd vil udvikle 500 MW flydevind i Sydkorea

Aker Solutions øger omsætningen for femte kvartal i træk

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere