EnergiWatch

Norske olielønninger på vej op igen

Branchefolk i den norske olieindustri advarer om, at lønniveauet i sektoren er stigende med frygt for en tilbagevenden til tidligere tider med løbske priser og lønninger. "Meget betænkeligt," siger branchedirektør.

Foto: Equinor

Det er ikke kun aktiviteten og optimismen i den norske olie- og gasindustri, der er på vej op efter års nedtur og massefyringer. Det er lønningerne også, og det vækker bekymring blandt topfolk i branchen, skriver flere norske medier.

Det er Stavanger Aftenblad, der under oliemessen Offshore Technology Days (OTD) i Stavanger har talt med en række ledere i industrien, der ser klare tegn på, lønniveauet er stigende med frygt for, at olieselskaber og leverandører vender tilbage til en situation, hvor priser og lønninger løber løbsk.

"Det er meget betænkeligt og ikke noget, vi bryder os om. Er der noget, vi ikke har brug for, er det en lønudvikling, der ikke er bæredygtig. Oliebranchen vil i fremtiden bevæge sig op og ned, og det er bedre at have stabile arbejdspladser fremfor kortsigtede lønhop, fordi aktiviteten er høj lige nu," siger branchedirektør for olie og gas i arbejdsgiverforeningen Norsk Industri, Runar Rugtvedt, ifølge E24.

Fagforbundet Safe mener ikke, det er fagmedarbejdere, der driver lønningerne i vejret.

Den norske olie- og gasindustri var tidligere kendt for et meget højt omkostningsniveau med store lønninger i forhold til andre lande.

Norske oliearbejdere vil have del i opsvinget

Norsk offshorestrejke er ovre

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere