EnergiWatch

Oliepriserne holdes fortsat nede af handelspessimisme

Priserne falder hovedsageligt på grund af fortsatte bekymringer om olieforsyningen, da USA og Kina endnu ikke ser ud til at komme frem til en aftale i handelsstridighederne.

Foto: Jacob Ehrbahn

Torsdag morgen falder oliepriserne marginalt efter en stigning i løbet af onsdagen. Priserne falder hovedsageligt på grund af fortsatte bekymringer om olieforsyningen, da USA og Kina, som er verdens to største olieforbrugere, endnu ikke ser ud til at komme frem til en aftale i handelsstridighederne.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 58,22 dollar mod 58,65 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 52,47 dollar mod 53,07 dollar onsdag eftermiddag.

Kina har sænket forventningerne om at få løst handelskonflikten med USA på møderne, der afholdes torsdag og fredag. Ifølge Reuters vil USA's præsident, Donald Trump, øge tolden yderligere fra 25 pct. til 30 pct. på kinesiske varer, hvis der sker er nogen tegn på fremskridt i disse dage.

"Hvis forhandlingerne mellem USA og Kina skrider, kommer pessimismen på markedet til at lægge et negativt pres på oliepriserne," siger Benjamin Lu, der er analytiker i Phillip Futures, til Reuters.

Derudover bliver oliepriserne også negativt påvirket af en stigning i de amerikanske olielagre.

USA's energiministerium, EIA, oplyste onsdag, at de amerikanske olielagre i sidste uge steg med 2,9 mio. tønder, hvilket var mere end dobbelt så meget som økonomernes forventninger.

Olieindustrien er dybt frustreret over politikerne

Global olie-topchef i opsang til politikere: "Så tag jer dog sammen!"

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere