EnergiWatch

Nedskydning af iransk drone løfter oliepriserne

USA meddelte torsdag ifølge Reuters, at et af flådens skibe havde "ødelagt" en iransk drone, der havde truet fartøjet, i Hormuzstrædet. Iran afviser.

Foto: CRAIG Z. RODARTE/AFP / US NAVY

Oliepriserne stiger fredag morgen oven på øgede spændinger i Mellemøsten, efter at den amerikanske flåde har skudt en iransk drone ned. Dertil vurderer en analytiker, at den amerikanske centralbank vil skære yderligere i renten.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 63,11 dollar mod 62,43 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 56,13 dollar mod 55,41 dollar torsdag eftermiddag.

Den amerikanske regering meddelte torsdag ifølge Reuters, at et af flådens skibe havde "ødelagt" en iransk drone, der havde truet fartøjet, i Hormuzstrædet. Iran afviser dog at have mistet en drone.

Nedskydningen sker ifølge Reuters, efter at Storbritannien har svoret at forsvare egne interesser i området, mens den amerikanske generalkommandør Kenneth McKenzie har udtalt, at USA vil arbejde "aggressivt" for at sikre fri passage i Hormuzstrædet efter den sidste tids angreb på olietankere.

Oliepriserne understøttes yderligere af tegn på, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil skære drastisk i renten, siger analytiker til Reuters.

"Centralbankens sikkerhedsnet og meddelelsen om den amerikanske flådes nedskydning af en iransk drone skaber minimal støtte for oliemarkeder midt i et landskab med meget pessimistiske forventninger," siger Stephen Innes, der er partner i Vanguard Markets, til Reuters.

Iran har senere benægter, at USA har ødelagt drone i Hormuzstrædet, skriver nyhedsbureauet AP.

"Vi har ikke mistet nogen drone i Hormuzstrædet eller nogen andre steder, skriver Irans stedfortrædende udenrigsminister, Abbas Araghchi i et opslag på det sociale medie Twitter fredagAraghchi

Medie: Iranske styrker tilbageholder udenlandsk olieskib

Iran advarer: Vi kan lukke Hormuzstrædet

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere