EnergiWatch

Medie: Iranske styrker tilbageholder udenlandsk olieskib

En udenlandsk olietanker er blevet tilbageholdt i Iran, oplyser Irans Revolutionsgarde torsdag.

Foto: Morteza Nikoubazl / Reuters / Ritzau Scanpix

Irans Revolutionsgarde har tilbageholdt et udenlandsk tankskib, der sejlede i Den Persiske Golf.

Det oplyser statsligt iransk fjernsyn, der citerer Revolutionsgarden torsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

"Et udenlandsk fartøj, der smuglede en million liter brændstof ved Larak Island i Den Persiske Golf er stoppet," oplyser tv-stationen.

Larak Island er en ø ud for Irans kyst. Ifølge Reuters oplysninger blev skibet tilbageholdt søndag.

Iranske myndigheder har endnu ikke oplyst, hvad tankskibet hedder, eller hvilket land det kommer fra.

Udmeldingen kommer i kølvandet på, at der de seneste uger har været uroligheder i området.

USA har anklaget Iran for en række angreb på tankskibe Forenede Arabiske Emiraters kyst. Anklager som Iran afviser.

Efter meldingen fra Iran lyder det fra Storbritannien, at briterne forsøger at få mere at vide om sagen.

Det meddeler en talsmand for regeringen i Storbritannien, der opfordrer Iran til at afholde sig fra at optrappe konflikten.

"Vi fortsætter med at overvåge sikkerhedssituationen og er forpligtet til at varetage den frie bevægelighed i henhold til international lovgivning," siger talsmanden.

Britiske soldater opbragte 4. juli et iransk olietankskib ud for Gibraltar under mistanke om, at skibet ville bryde med EU-sanktioner og sende olie til Syrien.

Iran advarer: Vi kan lukke Hormuzstrædet

Mindre krise og mere benzin på lager presser oliepris

Frygten for krig vil præge olieministermøde

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere