EnergiWatch

Oliepriserne fortsætter op

Stigningen skyldes i alt væsentlighed spændingerne med Iran og Organisationen for Olieeksporterende Landes, Opec, forlængelse af nedskæringerne i olieproduktionen.

Foto: Ritzau Scanpix/AP/Chuck Bennett

Oliepriserne stiger mandag morgen og fortsætter den positive retning fra i fredags.

Det skriver Reuters.

Stigningen skyldes i alt væsentlighed spændingerne med Iran og Organisationen for Olieeksporterende Landes, Opec, forlængelse af nedskæringerne i olieproduktionen. Trods stigningen faldt begge olie futures samlet set i løbet af sidste uge, da bekymringer om de globale økonomiske udsigter tyngede oliepriserne.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 64,25 dollar mod 63,93 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 57,60 dollar mod 57,00 dollar fredag eftermiddag.

Selv om USA fortsat pålægger sanktioner mod Iran, oplyser Irans olieminister Bijan Zanganeh søndag, at han er meget håbefuld om, at landets olieeksport vil se bedre tider.

Derudover oplyser han, at det ikke er olieprisen, der er vigtig for Iran men mængden af olie, som de eksporterer.

Ifølge Reuters er iransk olieeksport faldet til 300.000 tønder om dagen i juni, efter at USA i maj strammede sanktionerne mod landet. I 2018, før sanktionerne, lå Irans olieeksport på 2,5 mio. tønder om dagen.

Saudisk oliekæmpe genstarter børsnoteringsforberedelser

Olieprisen vakler mellem nøgletal og produktionsnedskæring

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere