EnergiWatch

Oliepriserne retter sig op igen efter forlængede nedskæringer

Oliepriserne holdes nogenlunde stabile onsdag efter et skarpt fald tirsdag i løbet af amerikansk børstid

Foto: Thomas Borberg

Stabiliseringen skyldes de forlængede produktionsnedskæringer i olien, der bliver foretaget af organisationen for olieeksporterende lande og allierede lande - også kendt som Opec+.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 62,62 dollar mod 63,32 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 56,47 dollar mod 57,05 dollar tirsdag eftermiddag. Tirsdag i løbet af den amerikanske børs' åbningstid faldt begge oliepriser med mere end 4 pct.

Opec+-landene blev tirsdag enige om at forlænge produktionsnedskæringerne indtil marts 2020 i et forsøg på at få oliepriserne til at stige, skriver Reuters.

"Mødet for Opec+-landene viste, at medlemmerne holder sammen i svære tider med lav global efterspørgsel på olie. Landene forsøger at opnå et mere balanceret oliemarked."

"Det støtter fra vores perspektiv oliepriserne, selv om markedet fortsætter med at have fokus på de svage makrosignaler," siger Amarpreet Singh, der er analytiker hos Barclays Commodities Reserach, til Reuters.

Ifølge American Petroleum Institute (API) er de amerikanske olielagre faldet med fem mio. tønder i sidste uge, hvilket er mere end de forventede tre mio. Data fra regeringen kommer senere onsdag.

Olielandene er enige om ni måneders stop

Olieprisen vakler mellem nøgletal og produktionsnedskæring

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere