EnergiWatch

Atlantic Petroleum får påtaler og afgift af Nasdaq

Sen offentliggørelse af intern viden samt overtrædelse af visse af de øvrige oplysningsforpligtelser i børsens regler udløser påtaler til det færøske olieselskab.

Foto: Atlantic petroleum / PR

Nasdaq København har påtalt seks tilfælde af overtrædelse af børsens regler for udstedere af aktier over en periode på cirka seks måneder.

Det fremgår af en meddelelse fra den københavnske fondsbørs onsdag.

"Der er tale om flere tilfælde af sen offentliggørelse af intern viden samt overtrædelse af visse af de øvrige oplysningsforpligtelser i børsens regler,"lyder det i meddelelsen.

Atlantic Petroleum modtog i december sidste år påtaler for to tilfælde af sen offentliggørelse af finansielle rapporter, og de gentagne overtrædelser i sagskomplekset har fået Nasdaqs Københavns Disciplinærkomité til at hæve sanktionen og tildele selskabet "en afgift svarende til to års gebyr for optagelse til handel", fremgår det af meddelelsen.

Atlantic Petroleum varsler nedskrivning af Orlando-feltet

Underskuddet vokser i færøsk olieselskab

 

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere