EnergiWatch

Norsk olieselskab vil rejse penge via børsnotering

Det norske olieselskab Okea har planer om at gå på Oslo Børs inden juli og regner i den forbindelse med at rejse 100 mio. dollar.

Foto: Royal Dutch Shell PR

Norske Okea lægger an til at blive noteret på Oslo Børs til sommer, annoncerer selskabet på sin hjemmeside fredag.

Det fire år gamle olieselskab regner i den forbindelse med at rejse 100 mio. dollar gennem udstedelse af nye aktier.

"Vi er meget tilfredse med beslutningen om at gå videre med en IPO (Initial Public Offering, red.) for Okea i kølvandet på den positive feedback, selskabet har fået fra institutionelle investorer," udtaler bestyrelsesformand Chaiway Kovavisarach i meddelelsen.

Okea er i dag ejet af det thailandske energiselskab Bangchak Corporation (49.33 pct.), Seacrest Capital Group (34.98 pct.) samt stifterne Erik Haugane, Anton Tronstad, Knut Evensen og Ola Borten Moe, som tilsammen har 3.78 pct.

Seacrest Capital annoncerede allerede planerne om en børsnotering ved udgangen af 2018, og dengang kunne ShippingWatch beskrive, hvordan kapitalfonden er en af flere, som i den seneste tid har gjort sit indtog i Nordsøen.

Analysehuset Wood Mackenzie vurderede i den sammenhæng, at en vellykket notering af selskabet kunne inspirere andre selskaber med private-equity ejere til at følge trop.

Okea afsluttede første kvartal med et driftsresultat (ebidta) på 413 mio. norske kr. mod et negativt driftsresultat på 13 mio. norske kr. i samme periode året forinden. Det fremgår af Okeas regnskab for kvartalet, som endte med et overskud på 3 mio. norske kr.

Drilling-investorer skal væbne sig med tålmodighed efter notering 

Aker BP vil tredoble produktionen efter godt 2018 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs