EnergiWatch

Maersk Drilling overvejer nye afskedigelser i Norge

Maersk Drilling overvejer at afskedige medarbejdere på land i sin norske forretning. Det skriver det norske branchemedie Sysla.

Foto: Maersk Drilling

Selv om der er lyspunkter, så er markedet endnu så dårligt, at Maersk Drilling nu overvejer nedskæringer i Norge.

Rigselskabet oplyser til Sysla, at det er i færd med at vurdere, om det skal foretage afskedigelser på sit kontor i landet.

Jobfunktioner inden for finans, regnskab, personale, indkøb, logistik og it er under lup. Og selskabet har angiveligt indkaldt fagforeningerne til drøftelser om "mulige masseopsigelser", skriver mediet.

"Vi vil gerne skabe en effektiv og skalerbar organisation, som tager højde for, at markedet er i forandring, og at kundene ønsker integrerede løsninger. Det kræver, at vi ser på måden, vi er organiseret på i vores støttefunktioner, hvad vi internt kalder vores 'Global Business Solutions'," sier Jakob Korsgaard, adm. direktør for Maersk Drilling i Norge, til Sysla.

Han understreger, at selskabet er i en "tidlig fase" med overvejerlserne, og at der endnu ikke er truffet nogen endelig afgørelse.

Maersk Drilling har 70 ansatte på sit kontor i Stavanger og 800 medarbejdere offshore i Norge, skriver Sysla. Inden olieprisens fald var der ansat 1350 i landet følge det norske medie.

Selskabet er netop blevet noteret på fondsbørsen i København. Det sker som led i udskillelsen fra A.P. Møller-Maersk.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie ShippingWatch)

Enhedslisten: Geotermisk licens til A.P. Møller dybt kritisabelt

Mærsk køber nyt brændstofsystem til Supply Service-skibe

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere