EnergiWatch

Hyundai Heavy sælger olieforretning til Saudi Aramco

Hyundai Heavy Industries, der er på vej til at overtage det andet sydkoreanske værft Daewoo, sælger sin olieforretning til Saudi Aramco for over en milliard dollar.

Foto: /ritzau/AP/Lee Jin-man

Det sydkoreanske værft Hyundai Heavy Industries sælger sin andel af olieraffinaderiet Hyundai Oilbank til den saudiarabiske oliekæmpe Saudi Aramco.

Salget af andelen på 17 pct. af Hyundai Oilbank giver værftet 1,2 mia. dollar i hånden, skriver nyhedsbureauet Yonhap.

Pengene skal ifølge Yonhap bl.a. bruges til Hyndai Heavy Industries' opkøb af et andet stort sydkoreansk værft, Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering (DSME).

Sammenlægningen af de to værfter, hvor Hyundai Heavy køber DSME for omkring 1,78 mia. dollar, har været undervejs længe, og aftalen blev endeligt underskrevet i marts i år.

Fusionen kan dog først endeligt godkendes, når Sydkoreas konkurrencemyndighed samt myndighederne i andre lande påvirket af sammenlægningen godkender handlen.

Hos både EU-Kommissionen og Tyskland holder man skarpt øje med fusionen, mens den også har fået Maersks opmærksomhed.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie ShippingWatch)

Saudi Aramco var verdens mest profitable selskab i 2018

Oliepriserne stiger for fjerde dag i træk

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere