EnergiWatch

USA indfører sanktioner mod fire olierederier

Fire tankrederier, der sejler med olie fra Venezuela, rammes nu af sanktioner fra USA. I alt er over 40 skibe nu ramt af sanktioner, skriver Reuters.

Foto: /ritzau/Marius Nyheim

USA har indført nye sanktioner på en række shippingselskaber, der transporterer olie fra Venezuela, skriver Reuters.

Det er det Liberia-baserede selskab Jennifer Navigation, Lima Shipping Corp og Large Range Ltd, der sammen med italienske PB Tankers er blevet "sortlistet" af det amerikanske finansministerium, U. S. Treasury Department.

PB Tankers er hårdest ramt, da seks af selskabets tankskibe er berørt, mens det kun gælder for ét enkelt skib fra hver af de tre andre selskaber, skriver mediet.

Ifølge meddelelsen fra ministeriet fungerer oliesektoren i Venezuela som en "livline til det illegitime regime" styret af Nicolas Maduro, der er præsident i Venezuela.

"Vi bliver ved med at målrette sanktioner mod selskaber, der transporterer venezuelansk olie til Cuba, da de profitterer på, at Maduro-regiment dræner naturressourcerne," udtaler Steven Mnuchin, USA's finansminister, i meddelelsen.

Sanktionerne betyder, at selskaberne ikke kan handle med virksomheder i USA.

For nylig valgte ministeriet at indføre sanktioner mod 34 skibe, der er drevet eller ejet af Petrólos de Venezuela, der er landets olieselskab. Desuden blev yderligere to selskaber, der leverede olie til Cuba, ramt af sanktioner, skriver Reuters.

USA anerkender ikke Nicolas Maduro som præsident, men mener i stedet, at den retmæssige præsident i landet er Juan Guaido.

 

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie ShippingWatch)

USA indfører sanktioner mod Venezuelas statslige olieselskab

Sanktionstrusler løfter oliepriserne

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere